Hollændere opgiver stor dansk kalveproduktion

Efter tre år med million-underskud trækker hollændere stikket til en af Danmarks største kalveproduktioner. Staldene er opsagt, og kalvene slagtes løbende ud.

Drømmen om en stor dansk kalveproduktion i lejede stalde er bristet for selskabet Fuite Denmark Aps.

Tilbage i 2017 kunne LandbrugsAvisen fortælle, hvordan selskabet var i færd med at opbygge en årlig produktion af 4.500 slagtekalve i lejede bygninger. 2018 endte med et gedigent underskud på 10,5 mio. kr. og uden udsigt til en bedring af økonomien i kalveproduktion, har ledelsen valgt at lukke produktionen ned, fortæller direktør for Fuite Denmark Aps, Jilke Arentoft.

Fuite Denmark Aps lejede staldene via Jilke Arentofts private selskab Arentoft Agro, og beslutningen om at lukke blev taget i fællesskab, bekræfter han.

»Det gjorde det lettere at træffe beslutningen om at afvikle, fordi vi ikke skal afvikle ejendommene. Vi sagde vores forpagtninger op og slagter de sidste kalve i de kommende måneder«, fortæller direktøren.

Bag ud på pris

Da hollandske Fuite gik ind i produktion af kalve i Danmark, var det med en solid erfaring.

I Holland producerer selskabet flere end 55.000 kalve årligt, og i Danmark så man en mulighed for at udnytte nogle tomme staldanlæg til produktion af kalve. Såvel foder som kalve skulle finansieres af Fuite, og de privatejede slagterier var udset til at aftage de budgetterede 4.500 kalve om året.

»I Holland er det helt almindeligt, at nogle virksomheder ejer kalvene og lader andre stå for opfedningen. I nogle tilfælde ejer virksomheden hele kæden med kalve, foderfabrik og slagteri,« fortalte Jilke Arentoft tilbage i 2017 i LandbrugsAvisen.

Men hvad der på papiret tegnede som en lettere øvelse, viste sig sværere at udmønte i praksis.

I opstartsåret 2016 fik selskabet et underskud på 2,5 mio. kr. I 2017 blev det øget til -8,3 mio. kr., og 2018 endte som sagt med et underskud på 10,5 mio. kr.

Selv om der ifølge Jilke Arentoft var tale om et spændende projekt, var der for mange faktorer, som ikke gik selskabets vej. Bl.a. opstod der uforudsete omkostninger til ekstra strøelse på grund af forskelle på staldenes indretning i Danmark og Holland. Endvidere viste de lejede staldanlæg sig at give flere arbejdstimer end budgetteret.

»Hovedet på sømmet var dog bytteforholdet, som blev rigtig dårligt i 2018. Vi fik tre-fire kroner mindre pr. kg kød end i landene omkring os, men det var lige netop forskellen på acceptabel økonomi og underskud«, summerer Jilke Arentoft op.

Kalve slagtet i Holland

I forbindelse med lukningen af selskabet, valgte ledelsen at sende ca. 2.000 kalve til slagtning i Holland.

Kalvene, som på slagtetidspunktet var otte måneder gamle, hjembragte en afregning, som var på niveau med, hvad de i Danmark ville indbringe som 12 måneders kalve.

»Det siger lidt om forskellen mellem danske og hollandske slagterier, og kalvene æder for et betydeligt beløb i de sidste måneder før slagtning«, siger Jilke Arentoft.

Frem for at forsøge at vende underskuddet valgte hollænderne at sige stop.

Jilke Arentoft ved endnu ikke, hvilke konsekvenser lukningen medfører for hans eget selskab, Arentoft Agro.

Faktaboks

Den hollandsk-prægede forretningsmodel

  • Kalvene blev produceret på fire danske enheder. Staldene ejes enten af eksisterende landmænd eller investorer.
  • Jilke Arentofts selskab Arentoft Agro lejer staldene og stiller dem til rådighed for Fuite Denmark Aps. De betaler husleje for at benytte faciliteterne og finansierer kalve og foder.
  • Der blev indkøbt kalve i puljer af 250-300 stk. fra faste formidlere.
  • Kalvene blev leveret til det private kreaturslagteri Skare Beef.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle