Holland: Høj mælkepris dækker dårligt

Andelshaverne i FrieslandCampina er stærkt utilfredse. For trods en mælkepris, danske landmænd skæver misundeligt til, forslår den slet ikke for hollænderne.

De danske andelshavere i Arla har for vane at skæve misundeligt til den hollandske ærkerival FrieslandCampinas mælkepriser.

Men for andelshaverne i det store mejeriselskab er der for øjeblikket ingen jubel.

Tværtimod har de seneste måneder budt på underskriftsindsamlinger, mistillidsvotum og generel utilfredshed.

Tirsdag kulminerede situationen, da en ny praksis for udregning af mælkepris i selskabet skulle vedtages.

Ledelsen fik deres forslag igennem, men kun med et smalt flertal.

Dermed reguleres den garanterede mælkepris fremover nedad, så den bliver ’mere kompatibel’. Den nuværende mælkepris var nemlig ifølge ledelsen blevet ’for god’, idet den medregnede tillæg fra konkurrenter som DMK og Arla i beregningen af FrieslandCampinas mælkepris, selv om ikke alle producenter hos disse selskaber modtager disse tillæg.

»Frustrationen er meget stor lige nu. Både mod regeringen på grund af den nye fosfat- og nitrogenregulering, men også mod FrieslandCampina«, forklarer landbrugskonsulent Arend Hoekstra fra Van der Venne & Kromhout.

Han understreger, at mælkeproducenterne har det svært på grund af stærkt stigende omkostninger og pres fra flere sider.

Eksploderende udgifter

Ifølge de danske mælkeproducenter i LDM ligger FrieslandCampina 16,7 øre/kg over de danske mælkeproducenters mælkepris i 2019.

Men de hollandske producenter er langtfra tilfredse.

Ifølge formanden for de hollandske producenter i European Dairy Farmers Henk Schoonvelde har hollænderne i de seneste år været udsat for et regulært skred i omkostningerne, udtaler han til branchemediet ’Melk van der Noorden’.

»Vores kritiske salgspris er steget fra 33 til 38 cent (fra 2,46 til 2,83 kr./kg, red.) på fem år«, siger han og nævner, at gennemsnittet i Europa er 32 cent eller 2,38 kr./kg.

Presset fra alle sider

Mødet hos FrieslandCampina skete samme uge som de hidtil værste landmands-arrangerede demonstrationer i Holland i dette efterår.

For mælkeproducenterne skabte det ekstra vrede, at FrieslandCampina selv forhandlede med regeringen om de nye reguleringer frem for at overlade det til mælkeproducenterne, forklarer Arend Hoekstra.

»Mejeriet anses for at være for stort og lytter ikke til deres ejere«, siger han.

Samtidig tynger landmændenes gæld langt mere end tidligere, påpeger rådgiveren.

»Det er ikke, fordi gælden pr. kilo mælk er steget i de sidste ti år. Men afdragsprofilen er langt hårdere, fordi bankerne nu forlanger afbetaling på lån over 20-25 år, hvor man tidligere havde 30-35 år. Og når landmændene så ikke må øge produktionen, så er der flere, der ender med at sidde fast eller må lukke«, siger han.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle