Jacob van den Borne er en af de landmænd i Europa, der er længst fremme med præcisions-dyrkning. Han indbygger gradvist den nye teknologi på sin kartoffelbedrift i takt med, at investeringerne tjenes hjem.
Hvornår begyndte I med præcisionsdyrkning på jeres bedrift?
For 10 år siden overtog jeg sammen med min bror vores forældres gård. Vi kunne ikke købe mere jord, så det stod klart for os, at vi måtte vækste i udbytte og kvalitet. Derfor valgte vi at gå efter præcisionsjordbruget.
Hvordan opfatter du ordet præcisionsjordbrug?
Præcisionsjordbrug er ikke en ny opfindelse - tværtimod. Da min bedstefar var planteavler for mange år siden, skrev han alting ned i sin notesbog, så han altid kunne finde tilbage til, hvad han havde gjort hvor. Og sådan har det været praktiseret i mange, mange år før os. Det er kun de seneste årtier, vi ikke har kunnet finde ud af det. Mit mål er, at hvert enkelt område i marken skal optimeres og behandles specielt.
Er det ikke dyrt altid at købe det nyeste teknologi?
Jo, det er det. Men jeg har en aftale med min bror om, at vores investeringer altid skal kunne betale sig. Jeg køber og afprøver løbende den nyeste teknologi - men ikke før den seneste investering har tjent sig hjem.
Hvilken teknologi benytter du i dag
Jeg bruger bl.a. GPS-navigation, satellitfotos, drone, jordscanner, sensorer af mange slags, fugtighedsmålere, udvaskningsbrønde og vejr- og klimastationer i markerne. Alt sammen til at opsamle data, så jeg kan graduere og optimere på alt. F.eks.udsædsmængde, gødning, kemi, vanding, høsttidspunkt m.m.
Hvad har du fået ud af det?
På 10 år har vi mindsket overlappet i markerne med 12 pct. og reduceret gødningsmængden med 25 pct. Vi har også sparet en del kemi, meget vandingsvand og en masse brændstof. Og så har vi øget udbytterne med mindst 10 pct og tilmed fået en langt bedre kvalitet af den høstede vare. Men jeg er sikker på, at vi kan nå meget længere endnu.
