Hollandske mælkeproducenters fremtid truet af nye ekstremt skrappe miljøregler

En afgørelse i den hollandske højesteret betyder, at landets mælkeproducenter ikke må have flere køer, end de havde 2. juli 2015. Og køber man nabogården, skal man investere i dyre fosforrettigheder.

Vi kommer til at lave Europas dyreste mælk i fremtiden!«

Familien De Boer, mælkeproducenter med 330 køer og en næsten ny stald, ser pessimistisk på fremtiden.

Den hollandske højesteret har netop godkendt en lov, der forbyder landmænd at have flere køer, kvier og kalve, end de havde 2. juli 2015. Sagen var indbragt for retten af en gruppe ekspansive mælkeproducenter, som hos de lavere retsinstanser havde fået opbakning til, at loven strider mod grundloven. Men deres vurdering blev altså ikke bakket op af højesteret.

For en mælkeproducent findes der kun én mulighed for at udvide: At købe nabogården.

Men dels er jorden ekstremt dyr i Holland - fra 60.000 euro pr. hektar i det sydlige og mellemste Holland op til 80.000 euro for en hektar landbrugsjord i det nordlige Holland - dels er der indført nye afgifter på udledning af fosfor. Og de afgifter er særdeles kontante.

75.000 kr. pr. ko

Sagt enkelt skal den hollandske mælkeproducent betale 10.000 euro svarende til cirka 75.000 kroner for en fosfat-rettighed pr. ko med opdræt han udvider med, hvis han køber en anden gård.

De hollandske banker har foreløbigt betinget sig, at lånet til rettighederne skal afbetales over de kommende fem år.

Der er med andre ord indført en slags mælkekvote i Holland på linje med den, der tidligere var gældende for hele den europæiske mælkeproduktion.

At spekulere i rettighederne ved kun at have køer og eksempelvis sende kvierne på hotel i Tyskland, accepteres heller ikke af den hollandske regering. På hver gård skal der være opdræt, der svarer til det antal køer, der er på gården. Man accepterer dog, at opdrættet går på den nabogård, som eventuelt kan være købt til.

Skrappere end Danmark

Samtidigt med indførelsen af fosforloftet skal de hollandske andelshavere i Friesland Campina også vise omtanke overfor mejeriets kapacitet ved at levere en stabil mængde mælk året igennem. Leverer man mere mælk end bedriftens referencekvote, vil mejeriet kun afregne de første 25 procent af de ekstra kg og det til en tiendedel af den garanterede pris.

»Man bliver jo helt glad for at bo i Danmark, når man hører om, hvordan vores hollandske kolleger er stillet«, siger Ove Nielsen, mælkeproducent i vestjyske Lønne og formand for faggruppe Kvæg i rådgivningsselskabet Sagro.

Han deltog for nylig i en studietur til Holland - og blev chokeret.

»Det er svært at se, hvordan der er plads til en fremtidig mælkeproduktion i Holland, og vi kan kun håbe, at den samme slags krav ikke slår igennem i Danmark«, siger han.

Lav ydelse et problem

Oven i kampen med de hollandske myndigheder om miljøreglerne kæmper de hollandske landmænd også med en ydelse pr. ko, som i gennemsnit ligger 2.000 kilo mælk under den danske. Højere ydelse er ellers den eneste vej til bedre økonomi i mælkeproduktionen.

»Vi kan konstatere, at hollandske landmænds grovfoder ikke er findelt nok, og at de ikke blander det nok«, siger kvægchef Erling L. Kristensen, Sagro. Rådgivningsselskabet har bistået enkelte hollandske landmænd med foderrådgivning i samarbejde med et af de foderselskaber, der traditionelt rådgiver landmænd om fodring.

Faktaboks

Holland

  • 17.000 mælkeproducenter
  • Ydelse pr. ko: ca. 8.000 kg
  • Fosforkvote fra 1. januar 2018. Kvoten indføres for at sænke den hollandske produktion af fosfor

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle