Hovedfeltet haler ind på de dygtigste

I løbet af de sidste fem år er afstanden mellem gennemsnittet og den bedste tredjedel indsnævret gevaldigt.

Tag nu for eksempel fremstillingsprisen på mælk. I 2013 kostede det i snit 2,81 kr. at producerer et kilo mælk. Var man blandt den bedste tredjedel, så kunne det gøres for 2,48 kr. eller 12 pct. billigere end gennemsnittet. Fem år efter, i 2017, er gennemsnittet ikke bare bedre end den bedste tredjedel i 2013, idet mælken nu i snit kan fremstilles til 2,41 kr. Forskellen op til dem, der nu er i den bedste tredjedel og kan lave mælk for 2,28, er også indsnævret, så de bedste kun er fem procent bedre end hovedfeltet.

Forbedringen slår også igennem i det årlige resultat pr. ko. I 2013 var forskellen mellem gennemsnittet og den bedste tredjedel på 2.714 kr., og året efter er den ’næsten’ halveret til 1.556 kr.

Et par af de afgørende faktorer til, at forskellen mellem de bedste og dem i midten bliver mindre, er blandt andet fremstillingsprisen på grovfoder. Her er forskellen faldet fra 20 pct. i 2013 til 4 pct. i 2017. Samtidig er forskellen i ydelse faldet fra fem til fire procent.

Fantastisk fremgang

»Jeg er vildt imponeret over den fremgang, vi ser. Bare for få år siden var det godt nok, hvis man kunne lave mælk til tre kroner, og nu kan gennemsnittet gøre det for 2,41, siger landskonsulent Arne Oksen, Erhvervsøkonomi Seges, der står bag analysetallene.

»Siden finanskrisen har der været meget fokus på, at man har opnået gode driftsresultater, og det har landmændene taget til sig«.

Med til historien hører naturligvis også, at det er lettest at løfte den tunge ende op, og det ofte også er dem med de dårligste driftsresultater, der forsvinder ud af erhvervet.

»Men det ændrer ikke ved, at vi ser en effektivitetsfremgang uden lige, som der er al mulig grund til at rose landmændene for. Med al den snak om dårlig økonomi glemmer man nogle gange, hvor effektive de danske landmænd er«, siger Arne Oksen, der også fremhæver udfordringerne i at forlænge fremgangen.

»Der er ingen tvivl om, at både likviditetsmangel og bankernes krav om, at man bliver bedre, har været noget af drivkraften bag udviklingen. Med til billedet hører også, at mange landmænd har udskudt investeringer, og det kan man ikke blive ved med til evig tid. Så fremgangen i tallene vil ikke fortsætte med samme styrke, fordi afskrivningerne skal stige på et tidspunkt«.

Stordriftsfordele

Det er ikke kun hos malkekøerne, man ser fremgang. I soholdet var der i 2013 en forskel i fremstillingsprisen på en smågris på 25 kr. Den er i 2017 faldet til 19 kr. Men der er også den markante forskel på svin og køer, at det især er hos svinene, at man ser de største fordele ved stordrift. I takt med, at besætningerne vokser, øges afstanden også mellem antallet af producerede smågrise pr. so. I 2013 var der 1,1 gris i forskel og den er øget til 1,3 i 2017. Positivt er det dog, at gennemsnittet i 2017 ligger næsten to grise over den bedste tredjedel fra 2013. Så fremgangen er stor. De bedste bliver bare stadig bedre.

Analyserne kan læses på landbrugsinfo.dk - Driftsgrensresultater for 2013 - 2017

Faktaboks

Fakta

  • Driftsgrensresultaterne er baseret på analyser af årsrapporter fra DLBR-virksomhederne.
  • I Seges anser man driftsgrensresultaterne for at være særdeles valide og repræsentative for de forskellige driftsgrene.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle