Vi spørger Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer.
»Jeg tror at vi får sendt et signal om, at vi tager ansvar og håndterer det her. Og vi gør det på en måde, så man kan se, at det ikke er et uoverskueligt problem. Alle kan se, at det er noget vi kan håndtere.«
»Det tror jeg ikke, tværtimod. Nu kan de se, at vi støtter planen helhjertet, og det må da være godt for vores image. Vi må selvfølgelig selv spille med på det, vi kan gøre ude i besætningerne. Men man må også være bevidst om, at der er nogle, der laver et samfundsproblem til et svineproblem , fordi man kalder det en svinebakterie. Vi skal også informere bedre, om at det er et generelt samfundsproblem. Svine-MRSA er jo kun en lille del af MRSA-problematikken. Vi er ikke hovedsyndereren, det er først og fremmest noget, der har med mennesker at gøre. Der er cirka 20 der får blodforgiftning af MRSA årligt og kun en til to af disse er svine-MRSA.«
»Det er i hvert fald fornuftigt, at vi gør noget ved det, vi kan gøre noget ved. En god dialog om smittebeskyttelse mellem dyrlægen og den enkelte landmand er et godt initiativ i planen.«
»Jeg opfatter det her som en forlængelse af det vi allerede selv har gjort. Videncenter for Svineproduktion har længe haft en række anbefalinger til svineproducenterne.«
»Det kommer an på om den får svineproducenterne til at være mere bevidst om, at hygiejnekravene er noget man skal gøre til en almindelig rutine, uden i øvrigt at lade sig skræmme. Det er ganske fornuftigt at skabe nogle sunde rutiner om det her, og de vil også virke.«
»Ja, det har vi ikke noget imod i det omfang, man ikke lægger nye byrder på landbruget.«
lft
