Filmen sender et godt signal
Filmen har et helt andet fokus end den forrige. Den viser, at vi godt ved, hvad folk er oppe imod og sender et rigtig godt signal til landmanden om, at nu må man overordnet set beslutte sig for, om vi skal have en landbrugsproduktion i Danmark eller ej.
Henrik Nielsen, formand for Østjysk Landboforening
Viser at vi lever for landbruget
Det er en rigtig god film. Den viser, at vi jo er landmænd, fordi vi føler, at det er landbruget, vi lever for. Jeg vil glæde mig, hvis danskerne kan få øjnene op for, hvor stolte vi er af vores erhverv og for, at vi kan få landbrug, natur og miljø til at gå hånd i hånd.
Carl Christian Pedersen, formand for AgriNord
Man kan genkende sig selv
Det er en dejlig film, og som landmand kan man genkende sig selv i den. Det er vigtigt, at vi i det her kapitel af fortællingen også har landmanden med. Så må fortællingen udvikle sig videre herfra. »Noget at leve af. Noget at leve for« er eminent godt tænkt.
Hans Gæmelke, formand for Djursland Landboforening