Hvedeprisen ramte bunden i august, men hvor meget kan den stige?
Af Jakob F. Kjærsgaard, markedesanalytiker, VLST, www.kornbasen.dk
Hvedeprisen ser nu ud til at have lagt en solid bund i 158 euro på Matif. Det svarer på det fysiske danske marked til knapt 100 kr. i øst og godt 100 kr. i vest. Prisbunden blev ramt i slutningen af august, og siden er den korte pristrend vendt til stigende. Det har lagt omkring fem til seks kr. til prisen – hvilket selvfølgelig ikke er alverden. Det viser dog, at priserne kan stige, selvom lagrene er store, men også, at der p.t. ikke er store udfordringer for den globale produktion.
Ganske vist har tørke ramt det australske høstpotentiale, mens for meget vand trækker det argentinske høstpotentiale nedad. Den sidste måneds stigning i de europæiske hvedepriser skyldes i overvejende grad, at høstpresset på priserne er væk samt en svækket euro som følge af det mudrede resultat af det tyske valg.
Skal vi for alvor have et prisløft i kornprisen, skal der dog mere brændstof til f.eks., at den igangværende amerikanske majshøst skuffer, at russerne i vintermåneder ikke kan håndtere og transportere deres kæmpe høst eller, at forbrugsudviklingen øges. Ingen af delene kan udelukkes, men på den anden side heller ikke garanteres.
Derfor må vi nøjes med at konstatere, at det nedgående potentiale synes udtømt, og en sandsynlig prisudvikling i de kommende måneder enten er uændret eller opad!
Maltbyg-markedet
I Danmark er det store samtaleemne stadigvæk ’afskallede kerner’ – og ikke mindst firmaernes forskelligartede håndtering af situationen. Getreide, Overgaard, BMG, Brdr. Ewers og Lantmännen har fortsat ikke kasseret maltbyg på grund af afskallede kerne, mens Dlg og Danish Agro stadigvæk kasserer alt over et indhold på 10 pct.
Blandt de europæiske maltbygopkøbere synes der bestemt heller ikke at være konsensus omkring en restriktiv 10 pct. kassationsgrænse – tværtimod.
Forsyningen af maltbyg efter årets EU-høst er ganske stram, og derfor er prisen også steget i de sidste par uger og ligger på omkring 132 til 135 kr. (januar, ab gård, frit læsset). Maltbygpræmien er dermed igen oppe på 35 til 40 kr. I et stramt forsyningsbillede kan malterierne lande i en situation, hvor de er nød til at acceptere maltbyg med ’mindre’ mangler for at få deres behov dækket. Det kan f.eks. være forhøjet protein eller for dårlig sortering! Derimod er det mit indtryk, at der skal meget til, før der ses igennem fingre med indhold af fusarium (mycotoxiner), mens afskallede kerner ikke synes at rangere højt på deres negativliste. Måske er det også medvirkende til, at en række danske firmaer stadigvæk uden problemer afsætter dansk maltbyg med mere end 10 pct. afskallede kerne på de europæiske markeder.
Det hjælper selvfølgelig ikke de landmænd, som har afleveret og solgt maltbyg til Dlg eller Danish Agro i høst og her har fået det nedklassificeret til foderbyg, fordi indholdet af afskallede kerner oversteg 10 pct. Det er fortsat en helt igennem urimelig straf for at indlevere et parti eller læs med fx.eks. 11 pct. afskallede kerne.
Soja-markedet
Sojaskråen ramte også prisbunden i slutningen af august og har siden etableret en opadgående pristrend. Dels kniber det med, at de første resultater af den amerikanske sojahøst kan leve op til de tårnhøje forventninger, dels kender den globale forbrugsudviklingen kun en vej – nemlig opad i et hæsblæsende tempo. Det sætter kravet til produktionen under et massivt pres uden plads til smuttere.
Hvis amerikanerne ender med at stå med en rekordstor høst, vil det nuværende prisniveau på 245 til 255 kr./hkg formentlig blive fastholdt. Skuffer det endelige høstresultat, vil prisen stige til et niveau, hvor man vil ærgre sig voldsomt over, at man ikke fik købt, mens det var billigt. Hermed også sagt, at jeg mener at sojaforbruget skal være afdækket et år frem i tiden.
Raps-markedet
De globale rapslagre har været faldende i de senere år, og de ligger nu på et meget lavt niveau. Når prisen alligevel har svært ved at få etableret en opadgående pristrend, skyldes det dels en længerevarende dollarsvækkelse, dels, at de øvrige vegetabilske olieafgrøder som f.eks. palmeolie og sojaolie har trukket i den anden retning. Nu kunne det se ud til, at dollaren er færdig med at falde i denne omgang, og da ikke mindst palmeolien i Fjernøsten samtidig kravler op af prisstigen, øges argumenterne for, at rapsprisen igen vil prøve kræfter med en optur.
