Hver femte stemte nej til Arlas regnskab

Arlas øverste folkevalgte stemte forleden om både efterbetaling og det samlede regnskab. En større andel end vanligt vendte tomlen ned til bestyrelsens forslag.

Hver femte medlem af Arlas repræsentantskab stemte forleden nej, da regnskabet for 2019 skulle vedtages.

Det viser en rundringning til en række af Arlas repræsentantskabsmedlemmer, der deltog i mødet, der foregik sidste uge i svenske Halmstad.

Helt præcist mente 36 repræsentanter ud af de i alt 180 folkevalgte i andelsselskabet, at de ikke kunne godkende regnskabet for 2019, et regnskab, som bestyrelsesformand Jan Toft Nørgaard og adm. direktør Peder Tuborgh ellers begge har betegnet som ’det bedste regnskab’ i deres henholdsvis 22 og 15 år i Arla.

Regnskabet blev dog vedtaget med stort flertal, idet de resterende 80 procent af de delegerede bakkede op om den finansielle afrapportering.

Langt de fleste af de repræsentanter, avisen har talt med, ønsker ikke at få deres navn nævnt.

»Hvis man stemmer regnskabet ned, er der ragnarok. I mine øjne kan man ikke stemme imod regnskabet«, fortæller en af de få, der vil fortælle med navn, Frank G. Johansen fra Vrå.

Et selskab skal have et godkendt regnskab - og en forkastelse af Arla-koncernens regnskab kan ses som en direkte mistillid til bestyrelse og ledelse i selskabet, hvis det var stemt igennem.

Hvorvidt det var en især dansk utilfredshed med Arla oven på de seneste måneders kampagne fra mælkeproducenterne i LDM, er repræsentanterne uenige om.

»LDM-snakken fyldte alt for meget på repræsentantskabsmødet«, lyder det fra en.

»Der var god stemning. Svenskerne holdt sig i god ro - vi er vant til at opleve mere fra deres side«, beretter en anden.

Højere efterbetaling?

Før regnskabet blev behandlet samlet, var der afstemning om størrelsen på efterbetaling.

Bestyrelsen lagde op til at følge de vedtagne principper om 1 eurocent pr. kilo i efterbetaling.

En tysk andelshaver stillede dog forslag om at øge efterbetalingen til 1,2 eurocent.

Her stemte 74 for og 106 nej.

»Vi har haft et fantastisk regnskab i mejeriet, men en jævn mælkepris over året. Det synes jeg ikke harmonerer«, siger en af dem, der bakkede op om at øge udbetalingerne.

Vant til afstemninger

»Det sker jo 9 ud af 10 år, at der er modforslag på efterbetalingen«, konstaterer en midtjysk mælkeproducent.

Flere mener, at afstemningerne er udtryk for et levende demokrati, men melder, at det trods alt ikke er hvert år, der er så høj opbakning.

I 2016, da der senest var stor blæst om efterbetalingens størrelse, var der hele tre forslag om en højere udbetaling af overskuddet på bordet. Til det forslag med størst opbakning stemte dengang 57 af de delegerede ja.

»Forslagene kommer, fordi vi er pressede som mælkeproducenter. Det ville være rart med flere penge på kontoen. Og jeg stemte for højere efterbetaling - som en symbolsk handling, for 0,2 eurocent kan jo ikke redde nogen«, lyder det fra en fjerde.

Faktaboks

Afstemningerne i Arla:

  • Arlas repræsentantskab (Board of Representatives) er Arlas øverste myndighed.
  • I alt 187 medlemmer. Heraf er 23 fra Centraleuropa, 77 danske, 50 svenske, 25 fra UK og 12 medarbejdervalgte.
  • 36 stemte mod at godkende regnskabet for 2019.
  • 74 stemte for et forslag om at øge efterbetalingen på 1 eurocent til 1,2 eurocent. 106 stemte nej.
  • Repræsentantskabet vælger bestyrelsen for Arla.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle