Der rejses løbende debat om den danske fødevareklynges bidrag til samfundsøkonomien. Både hvad angår beskæftigelse, eksport samt handels- og betalingsbalance.
I Landbrug & Fødevarer opgør vi den samlede beskæftigelse til 183.000. Men der findes også andre opgørelser af hvor mange beskæftigede, der har deres virke i og omkring landbrugs- og fødevareerhvervet.
Det største tal lyder på 300.000 beskæftigede i det som Danmarks Statistik kalder for ressourceområde ’Fødevarer’. Tallet stammer fra en specialopgørelse i Danmarks statistik, hvor man forsøger at samle samtlige 130 erhverv i nationalregnskabet i 8 ressourceområder. I en sådan koncentration af dansk økonomi er det naturligt, at fødevarer bliver et af disse områder. Der er nemlig ganske mange, der har deres virke omkring fødevarer. Det største område er detailhandel, som beskæftiger i nærheden af 100.000 personer. Opgørelsen tilstræber, at sammenstille de dele af økonomien der er i berøring med fødevarer på den ene eller anden måde. Opgørelsen bliver i sagens natur meget grov, og inddrager en del, som ikke har ret meget med fødevarer at gøre. Opgørelsen beskriver således ikke hvor mange arbejdspladser, der er afhængige af, at der er fødevareproduktion i Danmark.
En anden tilgang er klyngetankegangen, der sammenkobler erhverv, der er gensidigt afhængige. FORA har i 2010 leveret et solidt arbejde hvor fødevarekompetenceklyngen afdækkes. Beskæftigelsen blev dengang opgjort til 175.000 personer. Opgørelsen inkluderer agroindustrielle virksomheder, der bidrager til samspillet og udviklingen inden for klyngen. Detailhandel er ikke med i FORAs opgørelse, da disse erhverv ikke er afhængige af værdikæden i den danske fødevareproduktion. Sagt på en anden måde, butiksjobbet i Netto er ikke afhængigt af, om osten kommer fra Fyn eller Frankrig.
En tredje tilgang er nationalregnskabet. Den anvendes både i Landbrug & Fødevarer og på IFRO. I Landbrug & Fødevarer anvender vi ligeledes klyngetankegangen, hvor formålet er, at synliggøre et erhvervs samlede formåen. I fødevareklyngen er der 125.000 beskæftigede, fordelt på landmænd, gartnere og fødevareindustrier. Dertil kommer godt 58.000 beskæftigede, der er tilknyttet den fødevareproduktion, som følger af den økonomiske aktivitet, de 125.000 beskæftigede skaber i Danmark. Det være sig konsulenter, dyrlæger, byggebranchen mv. Men kun den andel af beskæftigelsen, der finder sted, som en direkte konsekvens af efterspørgslen fra fødevareklyngen. Det betyder, at f.eks. kæledyrs-dyrlægerne og Netto-medarbejderen ikke er med her. Denne opgørelse giver et ganske godt billede af den beskæftigelsesmæssige betydning af den danske fødevareklynge.
Der findes således mindst tre metoder og mindst tre forskellige opgørelser. De godt og vel 10.000 heltidslandmænd har ”fødevarer” til fælles med medarbejderen i Netto, men ikke den økonomiske afhængighed. Ingen opgørelse gør det muligt, at besvare alle spørgsmål. Så debatten om klyngens betydning vil nok fortsætte.
