Jeg er positiv. Dansk landbrug producerer kvalitetsprodukter, som kan afsættes i hele verden, og efterspørgslen fra udlandet stiger og stiger. Vi producerer produkter i verdensklasse, og vi har en unik innovationsevne. Vi kan i høj grad takke os selv. Landbruget har skabt positive resultater midt i en krise.
Den ser lys ud. Politikerne og samfundet ser nu landbruget som en stor bidragsyder, der skaber arbejdspladser og vækst. Men der er stadig mange landmænd, som ikke har det godt økonomisk. Det må vi ikke glemme. Og jeg er positiv for fremtiden under den forudsætning, at politikerne holder deres løfter og skaber nogle bedre rammevilkår for os.
Fremtiden ser positiv ud. Hele samfundets indstilling til landbruget har ændret sig til det bedre. Vi har vist samfundet, hvor vigtige vi er som bidragydere til velfærdssamfundet. Uden os kan Danmark ikke finansiere sygehuse og plejehjem, som vi gør i dag. Danmark kan ikke undvære landbruget. Og det ser ud til, at venstrefløjen også har indset det.
Jeg ser overordnet positivt på fremtiden for dansk landbrug. Samfundet har tilsyneladende genopdaget landbruget som en vigtig indtægtskilde og bidragyder til den fælles husholdning. Men jeg er bekymret for de unge, dem der skal etablere sig for første gang. Det er for vanskeligt at etablere sig i Danmark i dag. Flere søger fx mod Baltikum i stedet for Danmark.