Hvorfor er Bæredygtigt Landbrug for langt ude?

Bæredygtigt Landbrug har gennem længere tid været ude med, at man bare skal boykotte randzoneloven og også bare bruge den gødning, man selv synes er nødvendig, fordi 'det ikke er ulovligt at bryde en ulovlig lov'. Det synspunkt er ikke et retssamfund værdigt. Det er rent anarki. Hvis man ikke mener, man skal overholde et demokratisk samfunds love, er man vel ekstremist, det mener jeg faktisk.

Jeg er selv uenig i randzoneloven, og jeg kunne også godt tænke mig, at vi kunne gødske optimalt. Men jeg bliver rystet, når Bæredygtigt Landbrug direkte siger, at de love, vi er uenige i, skal vi bare bryde. Det svarer jo til, at man kører 80 km i timen, hvor der er en hastighedsgrænse på 50, med argumentet: I Tyskland må de køre 80 - så må jeg også! Sådan agerer man altså ikke i et retssamfund. Vi er nødt til at overholde loven, uanset hvor tosset den er. Vi skal gå den vej, der hedder at overbevise samfundet om, at vi har ret - og så få ændret lovgivningen. Også selvom det tager længere tid.

Ja, og det finder jeg dybt bekymrende. Jeg er bange for, at mange landmænd lader sig gribe af folkestemningen og går med i en boykot, fordi de har ladet sig overbevise af argumentet om, at det er en ulovlig lov. Jeg tror desværre, de risikerer at komme grusomt galt af sted og få ørerne i lovmaskineriet. Det kan koste dem mange penge. Har man råd til det?

Det er svært at kritisere Bæredygtigt Landbrug, fordi vi har de samme mål, og fordi stemningen er så følelsesladet. Men når Bæredygtigt Landbrug i medierne forsvarer overgødskning og er lige ved at kalde landmænd, der bruger ulovlig gødning, for frihedskæmpere, er det altså for langt ude. Det er dråben, der får bægeret til at løbe over for mig.

hac

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle