"I fodrer jeres søer som var det slagtesvin"

Sodødeligheden i Holland er næsten kun en tredjedel af den danske, og den hollandske udviklingschef André van Lankveld mener, der kan være sammenhæng mellem sodødeligheden og vores fodring af søer

Udviklingschef hos det hollandske foderstoffirma Provimi, André van Lankveld, undrer sig over de påfaldende forskelle, der er mellem hollandsk og dansk svineproduktion: 5 mod 14 procent døde søer, 18 mod 24 procent første lægs-søer, 1.160 kg sofoder mod 1.400 kg sofoder, og en mod to dødfødte pr. kuld i henholdsvis Holland og Danmark.

I kraft af Provimis samarbejde med foderfirmaet 3S har André van Lankveld besøgt danske besætninger regelmæssigt gennem de sidste par år og er kommet frem til, at den måde, vi sammensætter vores sofoder, og den måde vi fodrer vores søer på, kan spille afgørende ind.

"I fodrer jeres søer, som om det var slagtesvin - med en masse energi," lyder det undrende fra André van Lankveld.

Højere sodødelighed

Han ser en sammenhæng mellem den høje danske sodødelighed på 14 procent og så den traditionelle fodring af polte, gylte og søer. Han kan sammenligne med en sodødelighed i sit hjemland på fem procent.

"I Holland bruger vi flere fiberholdige råvarer i sofoderet. Det giver soens mave noget at arbejde med og en langsommere frigivelse af foderets energi. Desuden vokser hun langsommere og bliver ikke så stor som danske søer," forklarer André van Lankvald der mener, at det kan være en del af forklaringen på de markante forskelle.

I Danmark indeholder et typisk diefoder en stor andel hvede, mindre byg og sojaskrå som proteinkilde. Det giver omkring fire procent fibre. Diefoder i Holland indeholder byg, lidt hvede, solsikkekager, palmekager, roepulp og tilsvarende langsomt omsættelige råvarer og ligger omkring otte procent fibre. Til gengæld er energiindholdet 10 procent lavere.

"Det giver den hollandske so nogle fordele, når hun skal i gang med en stor mælkeproduktion efter faring," påpeger André van Lankveld.

Prisforskel udlignes

Selvom sofoder sammensat efter hollandske principper vil være fem til ti øre dyrere pr. kg end et traditionelt dansk, kornbaseret sofoder, mener Andre van Lankveld, at forskellen mere end udligner sig, fordi foderoptagelsen er lavere på det hollandske foder.

2010-tal fra den hollandske svineproduktion viser, at en so i Holland får 1.160 kg foder årligt. I Danmark er det tilsvarende tal omkring 1.400-1.450 kg.

"I ser udelukkende på prisen pr. foderenhed og bruger derfor megen hvede, fordi den giver lavest pris pr. foderenhed. Vi ser mere på kiloprisen, og derfor optimerer vi råvarer med lavere energiindhold ind," forklarer udviklingschefen og peger igen på den store forskel i sodødelighed.

Store søer

Søer, der får et meget energirigt foder, har tendens til at vokse hurtigt og også blive meget store som udvoksede. Derfor fodrer hollandske svineproducenter konsekvent deres polte restriktivt og løber dem relativt unge.

"Vores mål er, at polte ikke må vokse mere end 700 g om dagen," forklarer han.

Med en langsommere vækst lægger de mere fedt og mindre kød på kroppen. Det er en fordel, når man ser på holdbarhed, mener udviklingschefen der ikke benægter, at danske søer og fodringen af dem har skabt en høj effektivitet i mange besætninger.

"Men jeg ser også, at jeres kraftige fodring skaber nogle problemer," siger André van Lankvald.

Han mener også, at Danmark skal passe på ikke at hvile for meget på de laurbær, de har opnået de seneste år.

"Holland er altså ikke så langt efter Danmark. Vi opnår stort set samme resultat som jer men går bare andre veje," konkluderer André van Lankveld.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle