Henning og Astrid Helms startede med 27 hektar, stalde af beton og ikke én eneste ko. I dag ejer de 67 procent af de dyrkede 462 hektar.
Det var gråt, trist og syntes umuligt.
Henning Helms husker med tydelighed de første indtryk af den konkursramte farm, Jördensdorf ved Rostock, som han købte af konkursboet sammen med hustruen Astrid tilbage i 1995.
Skødet gav dem retten til de grå betonstalde, 27 hektar jord og en gammel butik, som blev familiens første stuehus.
»Ingen anede, hvor skellene gik mellem vores og naboernes jord. I mange år dyrkede vi langt flere hektar, end vi ejede og lejede. Det var også først efter nogle år, at vi fik mulighed for at købe jorden under de stalde, som vi møjsommeligt fik indrettet til løsdrift,« fortæller Henning videre.
Imens Astrid blev tilbage i Slesvig-Holsten, hvor parret i nogle år havde forpagtet Hennings forældres ejendom, indlogerede Henning Helms sig på det lokale hostel, mens ombygningen af staldene og butikken stod på.
I august 1995 ankom Astrid med parrets to børn, og i oktober fulgte 110 køer med fra Slesvig-Holsten. Mælkeproduktionen gik i gang.
Lav produktionspris
I dag er bedriften trimmet, og familien Helms ejer 67 procent af de dyrkede 462 hektar. De 110 køer er udvidet til 384, og som flere andre på egnen har Henning Helms også et biogasanlæg.
To gamle betonstalde står tilbage og supplerer nybyggerierne fra 2005 og 2012. Det første stuehus er revet ned og genopført til aftægtsbolig for Astrids familie.
»Gården har gennemgået en kolossal udvikling i vores tid, men vi har hele tiden holdt fokus på økonomien og muligheden for at tjene penge. Vi har købt jord til 4.000 euro pr. hektar før år 2000, og i dag kunne vi sælge til 35.000 euro pr. hektar,« fortæller Henning Helms.
Det stædige fokus på bundlinje og indtjening er medvirkende til, at Henning Helms’ produktionspris på en liter mælk er lavere end de tyske kollegers og langt lavere end gennemsnittet i EU.
I 2014 kunne Helms producere ét kg mælk til 2,22 kroner, mens kollegerne i regi af European Dairy Farmers kunne producere ét kg til 3,03 kroner.
Det er især på omkostninger til arbejdskraft, bygninger og foder, at Henning Helms er særdeles konkurrencedygtig.
Foretrækker lokale folk
De otte ansatte er primært folk fra lokalsamfundet, og Henning Helms har bevidst kun kvinder til at malke. Det øger kvaliteten af arbejdet, og kvinderne sparer ikke på omsorgen over for dyrene, bemærker han.
I gennemsnit betaler han 8,7 euro for én arbejdstime, og staldmedarbejderne arbejder fem dage i træk og har fem dage fri. Målt på effektivitet produceres der 211 kg EKM pr. arbejdstime.
»Vi har et fornuftigt forhold til teknik. Ikke for lidt og ikke for meget, fordi arbejdskraften ikke er blevet så dyr som i eksempelvis Danmark,« forklarer Henning Helms.
Der er således både mælkemålere og aktivitetsmålere i malkestalden, og en del af kalvene fodres med sutteautomater. Disse udfases dog, hvis det bliver muligt at bygge en ny kalvestald.
Biogas giver penge i kassen
At Henning Helms ikke kun har blikket stift rettet mod omkostningerne, vidner investeringen i gårdbiogasanlægget på 75 kW om. Tilskud gjorde det muligt at etablere anlægget, som producerer strøm, som kan sælges til 25 cent pr. kWh. Henning Helms køber selv strøm tilbage for 22-23 cent.
For at få mest mulig output af anlægget strøes køernes båse med snittet halm, som hæver gyllens tørstofindhold, og dermed øges gyllens potentiale for at producere gas.
»Min strategi har hele tiden været at investere i små portioner, og hvis vi skal bruge en ny markmaskine eller traktor, starter vi altid med at leje den ét års tid, så vi kan afklare, om den dækker behovet,« fortæller Henning Helms.
Faktaboks
Bedriften
- 384 køer, Holsteins
- Ydelse: 8.992 kg EKM/ko
- Timeløn, ansatte: 65 kr.
- 462 hektar (33 pct. lejes)
- 230 hektar planteavl og resten til grovfoder
- 75 kW gårdbiogasanlæg
