Overskriften på denne uges leder var simpelthen for fristende. Hvordan skal man ellers beskrive en arbejdsplads, hvor man kun leverer godt en tiendedel af de miljøgodkendelser, der var bevilget penge til? En arbejdsplads, der ifølge landets miljøminister "har brugt rigtig mange ressourcer på at debattere, hvilket lokalt beskyttelsesniveau man ville lægge sig på" i stedet for at udføre sit arbejde?
Emnet er selvfølgelig igen de miljøgodkendelser, de nye kommuner fik ansvaret for 1. januar 2007. Det er som bekendt gået alt andet end godt. Nuvel, det tog selvfølgelig tid at overvinde så stor en ændring som kommunalreformen. Og det kan heller ikke nægtes, at it-systemerne i adskillige måneder humpede af sted som en Fordson Major i modvind. Og måske var loven ikke klar nok, ligesom det tog lige lang tid nok at få udsendt de nødvendige vejledninger.
Men det kan altså ikke undskylde, at kommunerne efter mere end et år end ikke åbnede flertallet af de indsendte ansøgninger. Prøv blot at tænke den omvendte situation - at en landmand eller en hvilken som helst anden borger ikke åbnede de kuverter, der kom oppe fra Rådhuset. Det straffes øjeblikkeligt, mens det kommunale smøleri end ikke er påtalt. Der er unægtelig nogle kommunal-politikere og kommunale chefer, der har udvist en udpræget mangel på ledelse i denne sag.
Men nu sker der omsider noget. Miljøminister Troels Lund Poulsen fortjener ros for omsider at skære igennem og levere klar tale over for de langsommelige kommuner. Og ikke mindst hejser vi flaget for makkerparret Dohrmann og Vesselbo, der i ugens avis foreslår en maksimal ventetid på seks måneder. Det var på tide.
