Immunforsvaret kan forbedres gennem staldklimaet

Har staldklimaet indflydelse på grisenes immunforsvar? Ja, ud fra den kendsgerning at steroid-hormonet cortisol i høj koncentration har en negativ indflydelse på immunsystemet er det sandsynligt, at staldklimaet har indflydelse på immunsystemet.

Under forhold med store udsving i udetemperaturen døgnet igennem kan der let opstå problemer med træk, hvis man ikke kompenserer herfor. Træk og koldluftnedslag virker stressende på grisen. Er grisen tilmed fugtig på grund af for høj luftfugtighed, forstærkes stresstilstanden yderligere. Dermed er muligheden for at immunsystemet svækkes endnu større.

Svineproducenten skal betragte immunforsvaret som en medspiller, og han kan selv gøre sit til at medspilleren bliver så slagkraftig som mulig over for ydre fjender som virus og sygdomsfremkaldende bakterier. Her handler det om at være god til at iagttage grisenes adfærd.

Signaler

Det er vigtigt, at man som svineproducent kan afkode grisenes signaler. Hvis man gerne vil blive bedre til det, kan jeg anbefale bogen »Kosignaler« af den hollandske kvægfagdyrlæge Jan Hulsen Selvom bogen er skrevet til kvægbrugeren, kan mange af de gode observationsstrategier som bogen beskriver fint overføres til svineproduktionen. Bogen er udgivet på dansk.

Grisene signalerer konstant om fodring, sundhed og staldforhold er i orden. Det er svineproducentens opgave at afkode disse signaler. Er producenten ikke i besiddelse af evnen til dette, vil mange problemer i svinebesætningen hurtigt kunne udvikle sig og blive kostbare at løse.

Staldmiljøet

Straks man træder ind i farestalden, skal der herske ro og velvære. Er der en tilfreds grynten fra de diegivende søer? Vær opmærksom på, om pattegrisene efter at have diet lægger sig ind i smågrisehulens gode nærmiljø med »gardin« og tilskudsvarme - varmelampe eller gulvvarme - der er korrekt styret, og klimabræt der forhindrer den kolde luft i at »krybe« ind til grisene.

I smågrisestalden skal der uden for smågrisenes aktivitetsperioder ligeledes herske ro og tilfredshed. Kontroller om grisene ligger i sideleje under den justèrbare overdækning. Er overdækningens åbning tilpasset smågrisenes behov i forhold til deres alder og vægt? Er gulvvarmen indstillet til den rette temperatur i forhold til grisenes alder og vægt? Er hulen afgrænset af et 10 cm højt »klimabræt«? Er overdækningen udført med en 10 cm nedadbukket kant? Er staldtemperatur og luftfugtighed korrekt? En tommelfingerregel siger, at summen af luftfugtighedsprocenten + temperaturen skal ligge i intervallet 85-90.

Alle spørgsmål skal kunne besvares med et klart ja. Så har du taget første skridt henimod en problemfri fravænning og en god trivsel i smågrisestalden.

Slagtesvinestalden

Uden for aktivitets-perioderne skal slagtesvinene ligge i sideleje i lejearealet og ikke tage notits af, at man kommer ind i stalden. Er slagtesvinene pæne og rene, og anvendes overbrusningsanlægget korrekt? Det er en god idé at montere fladsprededyser i overbrusningsanlægget, fordi de giver et mere præcist og velafgrænset spredebillede end mange af de fabriksmonterede dyser.

Ud over ovennævnte må der i smågrisestalden og slagtesvinestalden ikke forekomme stereotyp adfærd hos grisene, såsom flankepufning, øre- og navlesutning eller halebid.

Disse adfærdsformer kan i mange tilfælde skyldes et dårligt staldklima eller en dårlig foderoptagelse tidligere i grisens liv. Andre forhold kan dog også spille ind, men stereotyp adfærd indikerer altid, at der er forhold der ikke er som de skal være.

Som det fremgår af ovennævnte, er det på en lang række områder, at svineproducenten kan gøre sin indflydelse gældende i retning af at skabe komfortable forhold for sine grise og dermed også øge grisenes modstandskraft over for sygdomme. Her spiller ventilation og staldklima en afgørende rolle.

Billig investering

Staldklimaet er en af de få parametre, der som regel ikke kræver de store investeringer for at opnå forbedringer.

I stedet er det svineproducentens evne til at tolke grisenes signaler og forståelse for ventilationsanlæggets virkemåde, der tæller. Her er der for en gangs skyld et område, hvor stykomkostninger og kapacitetsomkostninger ikke belastes i nævneværdig grad, men hvor det meste af indsatsens afkast kan tilskrives direkte til det endelige driftsresultat.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle