Importerede grøntsager dominerer det danske marked

Af Henning Otte Hansen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet

Ca. 70 pct. af de grøntsager, som spises i Danmark, er importerede. Importens andel er steget meget frem til ca. 2005, hvorefter udviklingen har været næsten konstant. Holland er den største eksportør af grøntsager til Danmark, efterfulgt af Spanien.

Danmark adskiller sig meget fra de andre EU-lande, når det gælder både forbrug og produktion af vegetabilske produkter:

- Danmark er det land i EU, hvor vegetabilske produkter udgør næstmindst af det samlede fødevareforbrug regnet i kalorier. Kun Finland ligger lavere.

- Danmark hører også til blandt landene i EU med det relativt mindste areal med friske grønsager: Ca. 0,6 pct. af landbrugsarealet mod ca. 2 pct. i gennemsnit i EU og knap 10 pct. i Holland.

- Danmark hører til blandt de lande, hvor nettoimporten af grønsager pr. indbygger er størst. I Danmark er det 10 gange så højt som i gennemsnittet i EU.

Danmarks import af grøntsager er steget, men samtidig er også eksporten af udvalgte varer steget. Nettoeksporten – eksport minus import – er dog steget markant i perioden.

Tallene er FAOs database, og der er en vis usikkerhed forbundet med tallene. Tallene viser den mængde, der er til rådighed i Danmark, så spild m.m. er ikke fratrukket. Dertil kommer, at grøntsager bliver forarbejdede og ofte indgår i produkter med både vegetabilske og animalske produkter. På den måde bliver det vanskeligt at opgøre forbruget af grøntsager helt eksakt. Trods disse usikkerheder er tendenserne klare.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle