Danske landmænd vil ikke vælge at producere afgrøder til bioethanol, medmindre politikerne og industrien satser helhjertet på den nyeste teknologi.
Skal dansk landbrug med på den grønne bølge og producere afgrøder til bioethanol? Jamen, så skal politikerne tage de idealistiske briller af og se på, hvad der er praktisk muligt. For som det er nu, er der ingen økonomi i at dyrke energiafgrøder. Det mener Svend Brandstrup Hansen, der er en af bagmændene bag en ny rapport om produktionen af bioenergi i Danmark. En rapport der dokumenterer, at landbruget efter al sandsynlighed ikke vil kaste sig over produktionen af energiafgrøder af sig selv.
"Vores beregninger over afgrødepriserne viser jo, at en bioproduktion ikke kommer af sig selv i Danmark. Med udgangspunkt i en hvedepris på omkring 130 kr. pr. 100 kg, som vi konservativt bruger i vores rapport, er det slet ikke interessant for landmanden at dyrke energiafgrøder i stor skala. De kan simpelthen ikke konkurrere med hveden," siger Svend Brandstrup Hansen.
Landmænd skal lokkes
Det er Svend Brandstrup Hansens firma, Brandstrup Consult, der sammen med Aalborg Universitet og rådgivningsvirksomheden Niras står bag rapporten. I rapporten, der er sponsoreret af William O. Berntsen Fonden, ser man blandt andet på, til hvilken pris de afgrøder, man forventer skal bruges i 2. generations bioethanolanlæg, skal afregnes. Beregningerne viser, at en række afgrøder som majs, pil og halm skal afregnes til væsentligt højere priser, end de bliver i dag, hvis landmænd skal overtales til at producere dem.
"Vi må se i øjnene, at hvis vi ønsker en reel satsning på 2. generations biobrændstof, så skal vi også betale for det. Selskaberne der vil producere bioethanol må gøre sig klart, at det kommer til at koste en ekstrabetaling til landmændene, hvis man vil være sikker på, at der er råvare-ressourcer nok," mener Svend Brandstrup Hansen.
Bæredygtig udnyttelse
2. generations bioethanol nyder stor interesse, fordi det tilbyder en mulighed for miljøvenligt brændstof, der ikke bliver produceret af råvarer der normalt bruges til mad eller dyrefoder. Det er netop ulempen ved 1. generations bioethanol, der for eksempel produceres af hvede.
Men Svend Brandstrup Hansen mener dog, at det er for tidligt at afskrive hvede og andre fødevarer som potentielle råvarer i 2. generations bioethanolanlæg:
"Man kan sagtens udnytte råvarer som hvede, majs og sukkerroer på en bæredygtig måde til ethanol-produktion. Når vi bruger for eksempel hvede, sørger vi jo for at udnytte alle proteinerne i hveden, før vi udnytter den i energi-produktionen. Og med sukkerroer gælder det jo, at vi i EU har besluttet at nedtrappe vores sukkerproduktion. Hvorfor så ikke bruge den frigjorte kapacitet til bioethanol baseret på sukkerroer?"
Naiv opdeling
Det kræver dog fortsat en stor udviklingsindsats, før man bliver i stand til at udnytte fødevarer på en bæredygtig måde i ethanolproduktionen. Den udvikling frygter Svend Brandstrup Hansen dog, at vi ikke får del i herhjemme:
"Som det er nu, får man fra politisk side kun støtte til at forske i brugen af affaldsprodukter i 2. generations bioethanolanlæg i Danmark. Der er ikke politisk vilje til at støtte forskning i, hvordan man kan bruge sukkerholdige råvarer - altså produkter som majs, sukkerroer og hvede. Men det er en naiv opdeling, for det er jo vrøvl at sige, at affaldsprodukter ikke også går ud over fødevareproduktionen. Vi har jo kun én jord at dyrke på, så uanset hvad vil ethanolproduktion konkurrere med produktionen af fødevarer og foder."
Derfor opfordrer Svend Brandstrup Hansen de danske politikere til at genoverveje deres syn på ethanolproduktionen:
"Jeg savner i den grad en større politisk vilje til at se på de realistiske muligheder for bioenergi, frem for kun at se på de idealistiske forhåbninger. Det er ikke realistisk, hvis vi i Danmark kun satser på bioethanol i 2. generation udelukkende baseret på affaldsprodukter."
