Ingen garanti for, at rekonstruerede kan finde bank

Redningsbank vil hjælpe rekonstruerede ud i ny bank. Men der er ingen sikkerhed for, at knap 40 landmænd faktisk kommer videre.

Til august er det 10 år siden, Roskilde Bank krakkede, og de første landmænd røg i Finansiel Stabilitet. Og til nytår slutter en række af disse landmænd så deres 5-årige rekonstruktion for at blive klar til at blive ’sluset ud’ i de traditionelle banker igen.

Men der er ingen garanti for, at de rekonstruerede rent faktisk kan fortsætte som landmænd. Det erkender formand for Landbrugets Finansieringsinstitut, LFI, Jørn Kristian Jensen.

Landmændene skal nemlig selv ud at finde et blivende pengeinstitut efter, at de har haft en driftskredit med bagvedliggende tabsgaranti i et tilfældigt udvalgt pengeinstitut de sidste fem år.

»Vi håber på, at der er en ny bank, der vil overtage dem og behandle dem som ganske almindelige kunder fremadrettet. Men vi kan ikke give garanti for, hvordan pengeinstitutterne stiller sig «, siger Jørn Kristian Jensen.

»Vi vil gøre, hvad vi kan for at understøtte den proces og knytte kontakt«, siger han og åbner også for, at LFI kan fortsætte med at have allerede tegnede lån til landmændene, hvis det kan hjælpe.

Pension nærmer sig

Formanden erkender dog, at de nu snart tidligere kunder kommer ud af LFI med begrænset egenkapital. Et parameter, som bankerne ellers har stillet stadig højere krav til siden finanskrisen.

Desuden har 10 år med ventetid og rekonstruktion bragt en del af landmændene tæt på pensionsalderen.

»For nogle vil det aldersmæssige aspekt komme ind, og generationsskifter kan blive en del af løsningerne. Sagerne er meget individuelle med alder og størrelse, så det er svært at sige noget generelt andet end, at de stort set alle har performet bedre end forudsætningerne. Og at det derfor var rigtigt at hjælpe dem«, konstaterer formanden.

Gæld for millioner

I Finansiel Stabilitet afventer direktør Henrik Bjerre-Nielsen udløbet af de mellem 30 og 40 rekonstruktioner. Statens oprydningsbank har nemlig vilkår om såkaldt upside; altså ekstrabetalinger på ellers indefrossen gæld, hvis afregningspriser eller ejendomsværdi er bedre end tidligere beregnet.

»Man har fra LFI bedt landmændene om en plan for, hvad der nu skal ske. Indtil da er det svært at sige noget om størrelse på upside fra vores side«, siger Henrik Bjerre-Nielsen.

»Når det gælder gældseftergivelse, så forventer vi, at beløbet er på flere hundrede millioner, hvis alle landmænd opfylder forudsætningerne. Men det er utrolig forskelligt fra sag til sag, hvor store beløb der er tale om.«

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle