Ingen kender regningen, når ulven rykker ind

Hvem mon skal samle regningen op, når ulven ikke bare har spist med et par gange, men også tager permanent ophold i Jylland.

Pensioneret skovrider i det tidligere Ulborg Statsskovdistrikt ved Holstebro, Bo Holst-Jørgensen, undrer sig over, at der endnu ikke er nogen, der har beregnet, hvor store økonomiske og naturfredningsmæssige konsekvenser en ulvebestand i Danmark vil have:

»Der mangler ganske alvorligt en uvildig konsekvensanalyse af, hvad der er af ulemper og omkostninger ved at have 100 ulve, sådan som det bliver anslået, at der er plads til i Danmark. Det er ikke nok at beregne sig frem til, at der er mad nok til ulve. Jeg tror ikke, der er nogen, der gør sig begreb om, hvad det vil medføre af udgifter og naturforringelser«.

Mere end hegn og hund

Ifølge Bo Holst-Jørgensen er man i ulve-debatten tilbøjelig til at gå let hen over hvor dyrt og besværligt, det vil være at have ulve i Danmark.

»Fra redegørelsen ’Ulve og Husdyr’ fra Københavns Universitet får man det indtryk, at det bare drejer sig om at indhegne markerne og sætte en vogter-hund ind til fårene, og så holder ulvene sig væk. Men i følge svenske undersøgelser er vogterhunde nogle grove børster, der holder andre levende væsener væk fra indhegningerne eller følger forbipasserende langs hegnet eller endda springer over for at skræmme ’uvedkommende’.

»Og hvem har regnet på, hvad det vil koste i tilskudsberettigede indhegninger i hele Jylland og et antal vogterhunde, der ud over pasningsudgifterne løber op i udgifter på 70.000 i deres levetid. For slet ikke tale om, at det vil betyde stop for afgræsning, udgifter til arbejdsløn til at holde den nederste hegnstråd fri for plantevækst, tab ved stop af fåregræsning i flytbare hegninger med vintersæd, ulemper med elhegn ved snelæg. Og endelig er der alle udgifterne til det store apparat med obduktioner, DNA-analyser, erstatningsbetalinger og tilskud«, siger Bo Holst-Jørgensen, der ikke selv tør give et bud på, hvad det vil koste:

»Og det er jo lige netop det, der er problemet. Ulemperne vil mange steder betyde stop for afgræsning af naturområder, og det vil få betydning for økologisk dyrehold«.

Ja, det er dyrt

En af de danskere, der har haft ulven tæt inde på livet, er fåreavler Åse Kjær Svendsen fra Skærbæk ved Ribe. Mindst 13 gange har ulven spist lam og efterladt et DNA-visitkort.

»Der er ingen tvivl om, at der er store udgifter forbundet med at ulvesikre vores husdyr. Men jeg ved faktisk ikke helt, hvad jeg skal ønske mig. Ulven er et stort problem, men hvis vi får tilskud til ’ulvesikkert’ hegn, så er det også os, der står med problemet og udgifterne, hvis det ikke lykkes at holde ulven væk«, siger Åse Kjær Svendsen, der har ikke færre end syv vogterhunde - tre af racen Border Collie og fire Maremmano Abruzzese, der er en italiensk vogterhunderace.