Mariann Fischer Boel er på gale veje, når hun foreslår at skære ekstra dybt i landbrugsstøtten til de største bedrifter, mener Michael Brockenhuus-Schack.
Landbrugskommissær Mariann Fischer Boels forslag om at skære forholdsvis mest i støtten til de største landbrug er ulogisk ud fra et økonomisk synspunkt og vil gøre det ekstra vanskeligt for EU's landbrug at konkurrere med lande som Brasilien og andre konkurrenter på verdensmarkedet.
Det vil desuden få store konsekvenser, både økonomiske og praktiske, for de enkelte store, effektive bedrifter. Det siger Michael Brockenhuus-Schack, formand for Dansk Landbrugs Tolvmandsudvalg.
"Hvis man lytter til, hvad forskellige økonomer siger om det her, så er deres budskab, at hvis man ønsker at afvikle støtten og liberalisere landbrugspolitikken, må man acceptere, at man må skabe konkurrencedygtige vilkår og ikke lægge kunstige barrierer ind på strukturudviklingen."
Michael Brockenhuus-Schack forudser, at det får drastiske økonomiske konsekvenser for de store landbrug, han repræsenterer, hvis man fra den ene dag til den anden skærer en væsentlig del af det økonomiske grundlag væk. Samtidig vil den nærliggende konsekvens være, at de store landbrug vil reagere ved at opdele deres landbrug i mindre enheder.
"Jeg ved ikke, om det er en del af hensigten med det. Men det er i alt fald til at forudse, for det vil ikke længere være muligt at drive dem videre som store brug."
Strider mod mål
Michael Brockenhuus-Schack finder i det hele taget forslaget paradoksalt, fordi det strider mod den dagsorden, der er lagt i EU, som handler om at liberalisere og gøre landbrugspolitikken mere markedsorienteret.
Hvis forslaget skulle blive vedtaget, vil det også for hans eget vedkommende få konsekvenser.
"I så fald ville vi ikke kunne forsætte med at drive vores landbrug, som vi gør i dag, hvor vi er tre landmænd der driver landbrug sammen i et interessentskab. Vi ville være nødt til at splitte det op."
