Ingen svensk særbehandling

Arla Foods' bestyrelsesformand forstår den svenske frustration men er ikke klar til at tildele svenskerne særlige fordele.

"Der er ingen tvivl om, at arbejdet med at mindske skellet mellem Arla Danmark og Arla Sverige stadig skal prioriteres højt. Jeg kan sagtens forstå, at de svenske andelshavere efterspørger højere kapitaludbetaling, men jeg må samtidig understrege, at Arlas bestyrelse arbejder for hele Arlas interesser. Vi kan ikke tillade os en zigzag-kurs på grundlag af enkelte andelshaveres ønske," siger Ove Møberg.

Selv om de svenske repræsentantskabsmedlemmer stillede mange spørgsmål til årets regnskab, blev der også plads til ros fra flere af de svenske repræsentantskabsmedlemmer til Arlas ledelse for et resultat, der er blandt de bedste i flere år. Det glæder Arla Foods' bestyrelsesformand, Ove Møberg. Formanden mener da også, at Arla allerede i vid udstrækning har imødekommet de svenske andelshaveres ønske om mere kapital.

"Vores mælkeafregning er blevet hævet gentagne gange i løbet af efteråret 2007, og efterbetalingen er højere end sidste år. Det er naturligt, at der på et repræsentantskabsmøde er en debat om efterbetalingens størrelse, men vi kan ikke gå med til at give en bedre betaling til de svenske leverandører end til de danske."

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle