IPM gælder nu i alle EU-lande

Danske planteavlere skal vænne sig til at have principperne for integreret plantebeskyttelse i baghovedet. På langt sigt kan de ligefrem blive en fordel.

Alle landmænd i EU skal pr. 1. januar 2014 indarbejde integreret plantebeskyttelse (IPM) på deres bedrift og producere efter IPM-principperne. Men hvad er IPM egentlig, hvad er det helt konkret, man som landmand skal gøre, og sker der noget, hvis man ikke gør noget? Det spørger mange sikkert sig selv om, og LandbrugsAvisen har bedt landskonsulent Jens Erik Jensen fra Videncentret for Planteproduktion svare.

»Det overordnede formål med IPM er at blive mindre afhængige af pestcider. Det betyder ikke nødvendigvis, at forbruget skal sænkes. Men man skal forebygge problemer ved hjælp af sædskifte og andre forebyggende tiltag. Dog ikke på bekostning af dækningsbidrag,« siger Jens Erik Jensen og fortsætter:

»IPM er altså et udtryk for godt landmandsskab og rettidig omhu, hvor vi holder hus med pesticiderne og tænker alternative løsninger ind. Nogen vil sige, at det gør vi allerede, men ideen er netop, at man aldrig bliver helt færdig men altid kan blive lidt bedre. Så IPM er altså ikke et fast mål men en proces, som vi skal være opmærksomme på. Målstregen flytter sig hele tiden i takt med, at vi får mere viden og ny teknologi, smider vanerne og bliver dygtigere,« siger Jens Erik Jensen.

Landmænd skal altså have IPM-principperne siddende i baghovedet og hver især gøre sit for at bevæge sig i den rigtige retning ved stille og roligt at prøve nye ting af og ændre adfærd.

Skal ikke tabe penge på IPM

Det er altså ikke meningen, at man skal miste penge på IPM. I hvert fald ikke på langt sigt. Tværtimod.

»På den lange bane kan det vise sig at være en fordel at have indarbejdet IPM-principperne på sin bedrift. Ja, det kan ligefrem blive en forudsætning for, at man også er planteavler om 15 år. For vigtige pesticider kan pludselig blive forbudt, eller der kan opstå udbredt resistens mod ukrudt eller skadevoldere, så kemien ikke længere virker,« forklarer Jens Erik Jensen.

Et eksempel på IPM-adfærd er radrensning af kartofler, som mange allerede så småt er begyndt på, fordi kemien ikke længere rækker eller bliver for dyr. Det kan også være mere vårsæd for at undgå genstridigt eller resistent ukrudt som f.eks. agerrævehale.

»Der er ingen, der kommer og tjekker, om man nu også bruger IPM-principperne. Endnu i hvert fald,« siger han.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle