IT-løsninger kan spare tid og penge

DLBR IT viser en række produkter frem på Nutrifair, som gør det lettere at registrere og holde orden på bedriften.

Optimering af og mere styr på kvægbruget, planteavlen og regnskabet.

Det er blandt fordele ved en række af de IT-programmer, som en række eksperter fra Seges (det tidligere Videncentret for Landbrug), viser frem på Nutrifair.

Programmer, som man i det daglige kan support på, fra DLBR IT på Seges i Skejby, og som er udviklet i samarbejde med de lokale DLBR-centre.

Sæt skærmen op i malkestalden

For kvægbrugerne er det, det opdaterede DMS Dyreregistrering, som især er interessant. Suppleret med BoviSoft kan programmet tilgås fra en trykfølsom skærm, som passende kan monteres i malkestalden eller staldkontoret. DMS Dyreregistrering hjælper med at holde styr på de daglige registreringer, og det kan også benyttes til at lave et produktionsbudget, som kan overføres til Ø90.

DLBR MarkOnline kan købes i forskellige versioner alt efter behov. Fælles for dem alle er avanceret pesticidkontrol, automatisk opdatering og markkort.

Markkortet viser bedriftens arealer og dyrkningsoplysninger med farvekoder for de forskellige afgrøder. MarkOnline spiller ydermere sammen med DMS Dyreregistrering omkring et lagermodul, og begge programmer udveksler data direkte med økonomibudgettet i Ø90.

Rydder skrivebordet

På Nutrifair præsenteres også DLBR Summax, som har elektronisk fakturering som sin kernekompetence. Programmet kan endvidere tilgås af bedriftens regnskabsassistent.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle