Jagter effektivitet overalt

Høj effektivitet øger bæredygtigheden og gavner pengepungen. Det er faktisk også godt for dyrene.

Det er lige før, man kan blive misundelig på køerne i stalden hos Jesper Arnth. De ligger nemlig i vandsenge. Det er ikke det billigste inventar, man kan have, men han er overbevist om, at det er godt for dem og samtidig god forretning.

»Det øger holdbarheden af køerne, når de ligger i vandsenge, og de har givet et løft i ydelsen«, siger han.

Jo højere ydelse, des flere kg mælk er der at dele klimapåvirkningen ud på, så det er en klimafordel, medmindre inputtet bliver for stort.

Jo bedre holdbarhed, des mindre opdræt skal der til på bedriften. De første par år af en kos liv står den og udleder metan uden at producere noget. Derfor er det en klimafordel, hvis køerne holder længere, så der ikke er behov for stort opdræt, ligesom det gælder om ikke at opdrætte flere kvier end nødvendigt. Hos Jesper Arnth går det den rigtige vej.

»Køernes livsydelse og alder bliver bedre og bedre«, siger han.

Jesper Arnth udskiller sig også fra flertallet på et andet punkt. Han køber alt sit foder af maskinstationen på kontrakt til fast pris. Dermed får han mere tid til at passe køerne 100 procent. I stedet for at betale maskinstationen for arbejdet lejer de hans marker, og han betaler for de foderenheder, der produceres. Selvfølgelig i forhold til kvalitet.

»Hvis maskinstationen laver en høj kvalitet og mange foderenheder, tjener de mere end før, men det vil også være mere klimaeffektivt og bæredygtigt. Og jeg forsømmer ikke køerne og medarbejderne i spidsbelastningsperioderne og har en sikkerhed i min økonomi med faste priser«, siger han.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle