Jeg foretrækker jordforbindelsen

Af Anna Grete Søberg, Hørslev Bole

På ture i min omegn ser jeg, at der er usædvanligt mange røde bær i røn, tjørn og andre buske i år. »De gamle« sagde, at det var et varsel om streng vinter. Ellers er det jo varme, man frygter mest nu om dage med deraf følgende virkninger. Selv skolebørn informeres og engageres og demonstrerer og ligger vågne om natten i frygt. Pengene fosser ud i bestræbelser på at mindske CO2 udslip.

Jeg går vist lidt i barndom og tænker på skolelærdommen om flere istider, hvor Skandinavien var dækket af »indlandsis«, som langsomt skubbede jord og sten foran sig og dannede den jyske højderyg, søhøjlandet og hele landets profil med smeltevandsdale og »dødishuller«. Før den tid har her været meget hedt. Hos os har vi hvert år et sisyfosarbejde med at samle sten i marken, de største af dem blev vippet op af jernstænger og spinkle drengerygge. Et flot eksemplar står nu ved indkørslen, rosafarvet med et ophøjet slangemønster på siden. Det har været meget varmt, da den sten blev skabt.

Det må have været kræfter ude fra rummet, der smeltede isen den gang, sådan tænker lille jeg. Ligeså i 1600-tallet, da fik vi særlig kolde vintre med misvækst til følge. Farvandene var så islagte, at svenskekongen kunne ride over Langelandsbæltet med hele krigsmaskinen. Der ligger stadig en kanonkugle i Nakskov kirke fra den begivenhed. I min forestilling må der være større kræfter på spil, end vi mennesker kan præstere. Vi er kun et fnug i verdensaltet.

Men en stemning er pisket op, landbruget, virksomheder, flypassagerer og kødspisere skal skamme sig. Og jeg fyrer i pejsen, fy dog! (men der er gratis brænde på gården). Man ryster på hovedet af gamle varsler, hvad med alle de nye? Jeg trak vejret lidt lettere, da jeg læste i min avis, at landets klogeste kone på et spørgsmål om flyrejser til et blad svarede: »Man kan jo ikke køre trillebør fra Malmø til Habaranda«. Den sætning går vist over i historien. Vi, der var børn under sidste krig, sov godt om natten, skønt begivenhederne var tæt på, så fornuftige voksne må have skærmet os. Så lad os dog fylde børnenes fantasi med gode historier og eventyr så langt som gørligt. De kan tids nok komme ud i rædslernes malstrøm! Hvad flyrejser angår, kan jeg sagtens holde mig fri. Siden jeg var ude i turbulens over Balkan på vej til græske øer, har jeg foretrukket jordforbindelsen. Og der er så meget at opleve i vort dejlige land ved alle årstider. At klimabølgen måske giver oprydning til lands og til vands, skal jeg ikke beklage, men børnene skal have fred i deres uskyld. Og alle de, der skaffer føde til verdens befolkning, kunne vist også trænge til lidt arbejdsro.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle