Jeg undgår at køre zig-zag på motorvejen

Med en strategi i skuffen slipper man for at tage overilede beslutninger

Man kan godt sige, at strategien ikke betyder så meget til daglig. Vi tager den jo ikke frem hver dag og bruger den som facitliste. Men så alligevel, for den ligger til grund for alle de store beslutninger, vi tager«, forklarer 40-årige Allan Gammelgaard fra Odder.

»Jeg kan bedst beskrive det sådan, at vi slipper for at zig-zagge os frem på motorvejen. Det tror jeg, man lettere kommer til, hvis man har det hele i hovedet«, siger Allan Gammelgaard og giver jordkøb som et eksempel:

»Vi vil gerne have mere jord, og det står i vores strategi. Men der står også, at det skal være inden for en overskuelig afstand. Hvis der så kommer god jord til salg 10 km væk, så lader vi det fare, fordi vi allerede har taget stilling til, at det vil koste for meget i tid og transport, hvis vi slog til. Så vi bliver ikke så let fristet af et godt tilbud«.

På virksomheden Gammel Agro skal man nu i gang med en ny strategiplan, der har fulgt et generationsskifte til dørs. Planen lægger Allan og hustruen sammen, og den behøver ikke at være speciel fancy, som Allan ser det:

»Vi bruger meget tid på at diskutere den og få tankerne skrevet ned om, hvor vi vil hen med vores bedrift og vores familie. Det er mere vigtigt, at man selv laver den, end at den er sat flot op«.

Vores fremtidige strategi kommer til at handle om, at vi bevæger os i retning mod at være mere uafhængige. Derfor også ønsket om mere jord. Planen er også, at vi vil gå over til full-line produktion i stedet for som nu at sælge halvdelen af smågrisene ved 30 kilo.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle