Jeg vil hellere tjene 100.000 kr. mindre end passe grise

Selv om man en deltidslandmand, skal økonomien være i orden, mener deltidslandmand fra Skibby.

Kalle Hækkerup er en typisk deltidslandmand med en besætning på 25 ammekøer og en økonomi der er baseret på, at de begge har udearbejde.

Det vil sige, indtil for nylig arbejdede han for en entreprenør, som er stoppet efter at byggeriet er gået ned i gear, så for tiden har han ikke job uden for bedriften.

Det tager han dog ikke så tungt, selv om han hidtil har tjent på den gode side af 200.000 kr. om året uden for bedriften.

Efter at de har fået børn, er han ikke længere interesseret i at arbejde på fuld tid, og han er slet ikke interesseret i et arbejde, der indebærer to timers transport om dagen lige som sin bedre halvdel, Dorte, der er agronom og arbejder på fuld tid på Fødevareøkonomisk Institut.

10 hektar spinat

De købte gården helt tom af det nærliggende Kyndbyværket for fem år siden. Hans svigerfar bor i nærheden, og det var også der, de havde deres omgangskreds, så det var et meget naturligt valg for dem.

Der hører 40 hektar rimelig god agerjord til gården plus 17 hektar eng, der passer fint til deres nuværende besætning på 25 ammekøer.

Agerjorden dyrkes med hvede og 10 hektar spinat plus majs til køerne.

"Sidste år var et rigtig godt år. Spinaten gav rigtig godt, og vi fik solgt hveden på det rigtige tidspunkt for 170 kr. pr. kg," siger Kalle Hækkerup.

Udbytterne i spinat svinger meget, og der er meget arbejde ved det, men det giver godt og passer fint ind i sædskiftet.

Kalle Hækkerup overvejer at øge arealet med spinat og eventuelt tage andre afgrøder ind i sædskiftet.

"Ideen er hele tiden at pille det ringeste ud af markplanen," forklarer han.

Tegninger lagt i skuffen

Ellers har de ingen planer om at ændre driften på kort sigt.

De har både haft planer om at bygge stald til fedesvin og at bygge ny stald til køerne, men tegningerne er lagt i skuffen igen.

Siden de købte gården, er ejendommens værdi næsten fordoblet, så det er ikke et problem at låne til at investere på bedriften.

"En ny kostald til to millioner kan aldrig forrente sig, og selv om det bedre kan svare sig at bygge stald til svin, vil jeg hellere tjene 100.000 kr. mindre og slippe for at passe grise. Det er et klart bevidst valg," siger Kalle Hækkerup.

Det betyder dog ikke, at de ikke har investeret indtil nu.

Ud over besætning og maskiner har de ved egen indsats lavet plads til køerne i de gamle driftsbygninger, og de har investeret i halmfyr.

Næste projekt er at bygge ny lade, så de blandt andet kan få halmen under tag.

Deres nuværende planlager til spinaten rækker kun til en middel høst, så der er også behov for mere lagerplads.

Positiv konsolidering

Selv om omsætningen på bedriften er forholdsvis lille, lægger Kalle Hækkerup vægt på, at økonomien skal være i orden.

"Vi har haft positiv konsolidering alle årene, og vi vil have en positiv konsolidering. Vi er meget konservative, for eksempel med hensyn til at bygge stald, og vi køber konsekvent ti år gamle maskiner," siger Kalle Hækkerup.

Under alle omstændigheder har Kalle Hækkerup ingen planer om at slå bedriften stort op.

"Jeg kunne ikke forestille mig at have 500 hektar eller at have ansatte."

Selv er han uddannet landmand og har ingen problemer med at blive respekteret af kolleger. Han er medlem af landboforeningen, som han bruger både til planteavl og til økonomi.

Han er derimod ikke så begejstret for opdelingen mellem heltidsbrug og deltidsbrug. Han sammenligner sit udearbejde med at køre for en entreprenør med at være landmand og køre gylle.

Kalle Hækkerup forstår heller ikke, at det altid er de store bedrifter på flere hundrede hektar der er fokus på, hvis det for eksempel drejer sig om at sprøjte.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle