JF præsenterer verdens største slåmaskine

JF-Stoll har haft succes med udformningen af den særlige transportvogn, der gør det muligt at øge triplesæt-slåmaskinens arbejdsbredde til 14,5 meter.

Den nye GXT 15005 SM fra JF-Stoll har en arbejdsbredde på 14,5 meter. Den betegnes dermed som verdens største slåmaskine til traktortilkobling.

GXT 15005 SM, der er et såkaldt triplesæt, får verdenspremiere på Agritechnica 2007 i november i Hannover.

JF-Stoll introducerede sidste år triplesættet GXT 12005, der har en arbejdsbredde på 11,6 meter. Den nye GXT 15005 er således en videreudvikling af GXT 12005.

Ved triplesæt forstås én frontmonteret og to bagmonterede slåmaskiner, én til højre og én til venstre side.

Det enestående ved GXT-modellerne er, at de to bageste slåmaskiner er monteret på en transportvogn, der er patenteret. Transportvognen har for eksempel styrende bærehjul, så en traktor med GXT 15005 uden problemer kan manøvreres gennem smalle indkørsler og andre steder, hvor der er behov for samme manøvredygtighed som med liftophængte triplesæt.

GXT 15005 leveres som standard med crimper-sektion, så afgrøden omgående kan fortørres. GXT 12005 kan leveres med eller uden crimpersektion.

Knivbjælken på GXT 15005 har knivbjælker med integrerede stenbeskyttere og slæbesko. Skiverne er sikret med Top Safe-systemet.

Hal 6 stand E 24

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle