Cand.agro. Peter Hvid, 31 år, er pr. 1. september ansat som konsulent i Patriotisk Selskabs Planteavlsafdeling, hvor han bl.a. skal arbejde med forsøg og jordprøver og samtidig fungere som backup-funktion for de øvrige konsulenter i afdelingen.
Peter Hvid er uddannet agronom og kommer fra en stilling hos Gefion. Han har stor erfaring med blandt andet sprøjtemidler og organisering af forsøg - og stor indsigt i ukrudtsarter og svampesygdomme.