Jordpriser vil falde op til 30 procent

Den økonomiske afmatning vil ramme de danske jordpriser hårdt. Man vil se fald på op til 25-30 procent i år, vurderer LandbrugsAvisen panel af økonomer.

Prisfesten på den danske landbrugsjord er definitivt forbi, og det kommende år vil byde på prisfald for landbrugsjorden på op mod 25 til 30 procent. Sådan lyder vurderingen fra seks af Danmarks førende landbrugsøkonomer.

"Væksten i landbrugets gæld har de seneste tre-fire år været drevet af de store jordprisstigninger. Men nu ser vi, at priserne flader ud, og konkrete bud fra flere sider lyder, at vi vil se prisfald i størrelsesorden 25 procent. Det mener jeg ikke er urealistisk," siger Henrik Zobbe fra Fødevareøkonomisk Institut.

Søren Porsbjerg fra Nordea påpeger, at det svarer til Dansk Svineproduktions nylige bud på en realistisk jordpris på gennemsnitligt 175.000 kr. per hektar.

Tilbage til 2007-niveau

Men et fald i den størrelsesorden bør dog ikke får samtlige alarmklokker til at ringe. For ifølge Hans Peter Bay, Landscentret, svarer en gennemsnitlig jordpris på 175.000 per hektar igen til den værdi, jorden stod til i 2007 regnskaberne;

"Forskellen i produktivitet er øget, og nogle planteavlere med en specialproduktion kan godt betale 250.000 kr. pr. hektar for jorden," siger han.

Han bakkes op af Karl Christian Møller, Danish Crown. Han gør opmærksom på, at det kun er en meget lille del af det samlede areal, der er omsat til de meget høje priser, og at de derfor sagtens kan være fuldt rentable.

Til gengæld mener Hans Peter Bay, at rentefaldet på det seneste kan være med til at holde hånden under priserne.

Også Torben Wiborg, Jyske Bank, tror på, at jordpriserne kan falde med 25-30 procent. Han taler om et paradigmeskifte, hvor der igen vil komme fokus på indtjeningen og rentabiliteten, hvilket bakkes op af de andre økonomer.

"Vi vil se, at evnen til at tjene på produktionen vil komme før eventuelle værdistigninger," mener Torben Wiborg.

Brug for time-out

Samtlige af økonomerne er enige om, at jordpriserne kan falde endnu mere, hvis ikke politikerne hurtigt formår at få skabt klarhed omkring, hvordan en skattereform vil ramme landbruget.

Det, der er brug for, er nemlig ikke flere afgifter på landbruget, men et pusterum, så landbruget kan overleve den aktuelle kriser. Derfor appellerer økonomerne til politikerne om at give landbruget bedre rammevilkår:

"Landbruget har brug for en time-out indtil vi har overblik over krisen. Ikke flere afgifter, der forringer vores konkurrencevilkår. Det vil bare flytte produktionen ud af landet," siger Leif Nielsen.

Her og nu gælder det om at undgå, at der bliver inddrevet likviditet og at blive i markedet, mener økonomerne. Men det betyder ikke, at landbruget ikke er villig til at bære deres del af byrden:

"Vi skal gå foran i Danmark, når det kommer til bæredygtig og grøn vækst. Men vi skal også bare passe på, at vi ikke kommer til at gå så langt foran, at vi mister vores konkurrencekraft," lød det fra Karl Christian Møller

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle