Usikkerheden om miljøiindsatsen bør også komme den tiltalte til gode, påpeger Lars Hvidtfeldt.
Der er kæmpe usikkerhed på hvad effekten er af de forskellige former for miljøindsats. Det gælder ikke mindst den nuværende måde at regulere miljøet på, men det gælder også de virkemidler, der ligger i vandplanerne i dag.
Det budskab stod mejslet i sten, da Landbrug & Fødevarer onsdag holdt international konference om vandmiljøet i de indre farvande med forskere fra både ud- og indland.
»Vi har fået utrolig mange gode input, men vi har også fået slået fast, at der stadig er uenigheder om hvad der skal til, og at der er store usikkerheder på, hvordan tiltagene virker,« siger Lars Hvidtfeldt, viceformand for Landbrug & Fødevarer, der var mødeleder.
Konferencen åbnede også øjnene for, at miljømål kan være diskutable. Lars Hvidtfeldt bemærkede, at Hans W. Paerl fra universitetet i North Carolina, der holdt indlæg på konferencen, ville begynde at bekymre sig, når der er 40 mg klorofyl pr. liter vand, mens den danske indlægsholder, Jacob Carstensen fra Aarhus Universitet allerede bekymrer sig, når der er 4 mg pr. liter.
»Det er jo en faktor 10 til forskel, og det tyder på, at man kan diskutere, hvor det rigtige niveau ligger,« siger Lars Hvidtfeldt.
Brug for klare mål
For Lars Hvidtfeldt står det mere og mere klart, at man må sætte klare mål, når man skal gennemføre EU’s vandrammedirektiv herhjemme og så finde de midler, der skal til.
»Vi skal væk fra de generelle virkemidler, vi har i dag og finde nogle målrettede, der virker bedre,« siger han.
Det kan på den korte bane være problematisk, fordi der er så stor usikkerhed om virkemidler, men det er også om at komme i gang med nye virkemidler, så de kan prøves af.
»Vi kan ikke vente 10 år på at komme videre, og den usikkerhed, der er må også komme den tiltalte til gode,« siger han og tænker på landbruget.
Nuanceret debat
Konferencen var arrangeret af Videncentret for Landbrug, og Carl Åge Pedersen, direktør for VFL Planteavl, var glad for det internationale islæt, fordi det har været med til at beskrive hvad der påvirker miljøet.
»Deres indlæg var mere generelle, og så var det positivt at mærke at danske forskere både er i front med viden og har mere føling med den danske situation, hvor der er mange stressfaktorer, der påvirker miljøet. Og det bør afklares inden man stiller flere krav til landmændene,« siger han.
