Uge syv er et pusterum for skolebørn og for os der er i undervisningsbranchen. Vinterferie - det har været dejligt. Frida har været hjemme fra efterskolen, og det er rigtig godt at se lidt mere til sin lille, store pige. Hun er jo den yngste, og hun er meget savnet, når hun er af sted. Også selvom jeg har det sådan, at bare ungerne har det godt, så kan jeg sagtens klare, at de ikke er lige i nærheden hele tiden.

Den sidste dag inden vinterferien var der forældresamtaler på efterskolen, og Frida og jeg snakkede med flere lærere der fortalte om planerne frem til sommerferien, og om hvordan tingene artede sig for Frida. Det var såmænd meget godt, indtil vi kom til engelsklæreren, en fyr i starten af trediverne, som i en mopset tone sagde, at han havde skåret drastisk ned på karaktererne til stort set alle i klassen. De tog sig ikke sammen, og der skete ikke noget i timerne! fremturede han. Og så sagde han: "Og de seneste par måneder har jeg heller ikke forberedt mig til timerne."

"Har du ikke forberedt dig i to måneder?" udbrød jeg vantro. "Sig mig, tror du, vi vil betale i dyre domme for, at lærerne ikke forbereder sig?" (Hvis jeg forsøgte den strategi i mit arbejde, tror jeg godt, jeg kunne kigge efter et andet job!) Han kiggede ned og svarede ikke på mit spørgsmål, og så var tiden hos ham gået, og vi måtte videre.

Bagefter spurgte jeg Frida, hvad det handlede om. Hun fortalte, at han og hans kæreste gennem to år var gået fra hinanden. Altså kæresten var ikke død eller invalid efter et frygteligt ulykkestilfælde, så det var ikke decideret sorg men en reaktion på, at der vel i forholdet måtte have været visse uoverensstemmelser, som havde vist, at de to alligevel ikke var skabt for hinanden. Og der var vel at mærke ikke børn som skulle deles og savnes.

Umiddelbart tænkte jeg, at så var det da godt, at han havde et arbejde at passe, så en stor del af hans hverdag var, som den plejede at være. Så kunne han nøjes med at savne eks'en i de private sammenhænge. Men så enkelt var det åbenbart ikke. Da vi andre var unge og smukke og kiggede på kæresteudvalget, skete det også, at folk havde kærestesorg. Men kærestesorg anså man nu ikke for at være en af livets helt store sorger - jo, selvfølgelig hvis forholdet sluttede på grund af ulykke, men ellers ikke. Og folk der klyngede sig til en kærestesorg lidt for længe, kunne man godt komme til at smile lidt ad. Dengang var trøsten fra forældre, når de unge mennesker havde kærestesorg: "Er der ikke en spandfuld, så er der et landfuld!" Og så måtte man altså se at komme videre - og i hvert fald passe sine forpligtelser!

Jo, det er synd for folk med kærestesorg, men man må altså også tage sig lidt sammen!

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle