Kødkvægavler er spændt på nye regler for gårdslagtninger

I 2020 bliver det igen muligt at få tilladelse til at slagte raske dyr hjemme på gården. I juli 2019 blev reglerne strammet, så det kun var i nødstilfælde, at landmænd måtte skyde egne dyr i stedet for at køre dem til slagteriet.

Det betyder, at der formentlig igen bliver grønt lys for, at Lene Gommesen fra Sybergkvæg, der har en del af deres kødkvæg gående som naturplejere, kan skyde dyrene på marken. Det mener hun er bedst for dyrene, der bliver mindre stressede, når de undgår at blive indfanget og fragtet. »Der er ikke meldt noget konkret ud endnu, så jeg er spændt på, hvad retningslinjerne bliver«, siger hun. Sybergkvæg regner ikke med at skulle indrette et ’mini-slagteri’ på gården, da der fra Fødevarestyrelsen ikke bliver stillet krav om et egentligt slagteområde hos landmanden. Derimod bliver det nye, at det er slagteriets ansvar, at bedøvelse og afblødning foregår hygiejnisk forsvarligt.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle