Køerne skal sultes for at gå aggressivt til græsmarken

Suppleringsfodring skal ske i nattetimerne, hvis køerne skal være aggressive afgræssere.

Foderbordet skal være tomt en time, før døren åbnes ud til græsmarken, og der må ikke fodres, før køerne hentes ind klokken 15.

Sådan lyder den vigtigste erfaring, som Thure og Casper Worm, Østergård syd for Ribe, har høstet, efter at de i nogle år har kombineret robotmalkning og afgræsning.

»Jeg skubber foder ind kort før sengetid om aftenen, og allerede her gør jeg mig de første tanker om, hvor meget suppleringsfoder køerne skal have næste dags eftermiddag. Jeg sammenholder min observation med udbuddet af græs på den fold, som køerne skal afgræsse, og først herefter afgør jeg, hvor meget vi skal blande til køerne,« fortæller Casper Worm, som overtog den fædrene ejendom 1. september 2009.

Hold fast - også når det kikser

Døren åbnes til græsmarken klokken 5.30, og to timer senere er stalden tom. En god A-blanding benyttes til at lokke køerne tilbage til stalden til malkning i løbet af dagen, og selvom græsudbuddet på marken falder, må køerne ikke tilbydes suppleringsfoder, så længe de kan vælge at gå ud for at græsse.

»Det kan godt være en udfordring at holde den strategi, når vi ser, at ydelsen falder lidt. Men det ødelægger køernes appetit på afgræsning, hvis de kan vælge at blive i stalden for at æde og hvile. Til gengæld betyder det mindre, hvis vi tildeler dem mere foder om natten. Men det må ikke være mere, end at foderbordet er tømt en time før stalddøren åbnes. I så fald er de ikke sultne nok til at gå ud for at græsse,« påpeger Thure Worm.

Køernes appetit på afgræsning er meget afgørende for fremstillingsprisen på mælken, fordi det friske græs er 60 øre billigere pr. FEN i forhold til kløvergæsensilage.

Arealet begrænser

Siden udbindingen sidst i marts måned har køerne optaget seks til otte kg tørstof i frisk græs pr. ko pr. dag. Et højere græsoptag kunne påvirke økonomien positivt, men det er svært at opnå, fordi der kun er 35 hektar til rådighed for afgræsning til de 170 køer.

»Hvis vi fik etableret en tunnel under vejen, ville det give yderligere 30 hektar, men jeg ved ikke, om det økonomisk set kan hænge sammen med omkostningerne til etablering,« fortæller Casper Worm.

Den unge mælkeproducent har en klar strategi om, at hver mark skal slættes eller afpudses minimum to gange i løbet af vækstssæsonen for at opretholde et fornuftigt udbud af græs.

»Selvom afgræsning er billige foderenheder, kræver det stram styring, disciplin og is i maven. Men vi tager det som en udfordring,« smiler Casper Worm.

Faktaboks

  • Casper Worm, Østergård ved Ribe 
  • Økologisk mælkeproducent
  • 170 køer og tre malkerobotter

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle