Selvforsyning med protein er det nye sort, klima er kommet for at blive på dagsordenen og uagtet holdning, så tvinger proteinpriserne de fleste til at forholde sig yderligere til, hvordan fodringen på bedriftsniveau kan optimeres.
Græskvalitet
Fordøjeligheden af græsset falder med op til tre procent-enheder om ugen, og proteinandelen falder med stigende udviklingstrin svarende til et tab på to procent-enheder råprotein om ugen. Danske undersøgelser viser, at stigende fordøjelighed såvel som kløverandelen øger mælkeydelsen, da der opnås en bedre vomomsætning. Fordøjeligheden i første slæt skal gerne være på 80-81 procent, mens andet slæt skal holdes på minimum 79 procent. Tredje slæt kan jo sædvanligvis være lidt af en udfordring, men ellers skal der igen til de senere slæt være en fornuftig fordøjelighed. Afstanden mellem første og andet hhv. andet og tredje slæt bør være 24-25 dage for at holde en høj fordøjelighed og et godt proteinindhold, mens kvaliteten på fjerde og femte slæt sagtens kan holdes over en længere periode, da den aftagende temperatur giver lavere lignificering af planterne.
Udfordringerne på de sene slæt er forvejringen af et relativt stort slæt. Vær opmærksom på, at en høj kløver/proteinandel og et for lavt tørstofindhold i græsset ved indlægning giver en kraftig ensileringsproces, som vil nedbryde en væsentlig del af råproteinet fra AAT til PBV. Strategien om et højt proteinindhold skal derfor understøttes af et godt management vedr. tørstof.
Hos nogle kan det i praksis lade sig gøre at lave et mindre parti ’kraftfoder-græs’, altså græs, som tages tidligt, og som er meget energirigt og med højt proteinindhold for at kompensere indkøb af kraftfodermidler. Stakken skal så laves, så udtagningen kan styres med kun en mindre andel om dagen, f.eks. 1 FEN/ko.
Har du brug for AAT eller PBV?
I rationer med stor majsandel er der primært brug for protein i form af PBV, da majsensilagen bidrager med en relativ høj andel AAT. Umiddelbart lyder det måske besynderligt, at majs bidrager med AAT, når den i sig selv har et lavt proteinindhold, men det skyldes, at AAT er et samlet bidrag direkte fra fodermidlerne og vommikrobernes evne til at lave aminosyrer. En god mikrobiel AAT-syntese kræver opløseligt N til rådighed (dvs. PBV) og samtidig, at svovlforsyningen er på plads.
I rationer med høj andel græs skal græsset i sig selv bidrage med en god AAT-forsyning, og her er tørstofprocenten på snittidspunktet væsentlig for at det kan opretholdes i ensilagen. Med den igangværende omstilling af mange besætninger til non-GM kan majsgluten 60 være et godt supplement i rationer med højt PBV, da det bidrager med en høj AAT og en høj andel af den hyppigt begrænsende aminosyre, methionin.
På den lange bane vil det være en god idé at begynde at fokusere mere på individuelle sammensætninger af græsblandinger, som er tilpasset foderstrategien og de enkelte marker, så der både opnås bedst mulige udbytter og samtidig er fokus på øget selvforsyning med protein og NDF.
Tænk ud i fremtiden og kig så bagud
Få sat det lange lys på et øjeblik og forhold dig til hvordan du skal fodre og udtage i siloer/stakke den kommende sæson, så opbevaringskapaciteten bliver udnyttet bedst muligt, og så du ikke får unødvendige foderskift.
Hvis det er nødvendigt at skulle i gang med at opfodre første slæt tidligt, så lav en lille stak for sig selv, så der kan laves en god, stor stak med et senere slæt ovenpå. Samensilering åbner for, at et første slæt med relativt lavt kløverindhold kan suppleres med et senere slæt med højere kløverindhold, så køerne ikke skal opleve store udsving i proteinkvaliteten, når der skiftes stakke. Der findes ingen standard for, hvordan det skal gøres, så det skal besluttes på den enkelte bedrift. Vær opmærksom på, at samensilering af græsset forudsætter, at mængden af den ’nye’ afgrøde, der lægges ind, er så stor, at det kan pakkes ordentligt – bliver der til mindre end 0,5 meter i højden, skal det hellere lægges i en stak for sig selv.
Vi oplever jævnligt ’markstakke lagt ovenpå siloer’ – og det er ikke at foretrække. Èt er naturligvis det sikkerhedsmæssige, men for at få succes med samensilering skal stakken være ens fra top til bund i hele snitfladen, så sammensætningen på tværs af stakken resulterer i samme rationssammensætning hver dag. Er der brug for at flytte noget for at frigive en silo forud for ny høst, så kan velinsilerede afgrøder flyttes og køres sammen på ny, blot det sikres, at det bliver efter samme gode håndværk, som når stakken laves.
Det er endnu ikke for sent at tage et møde med maskinstationen for at få forelagt dem årets græsstrategi og forventningerne til deres opgave. Husk på, at der med et 1. slæt på 100 ha græs lægges værdier hjem for gennemsnitlig en halv million kroner på én dag og at opgaven ikke kan gøres om.
Økonomisering med proteinet
Traditionelt har kvierne fået de senere slæt, da de oftest er vådere og dermed har en tendens til at ensilere voldsomt pga. tørstofniveauet og den høje kløverandel. Der kan spares på proteinet til kvierne i mange besætninger, når der samtidig kan spædes op med helsæd eller majs uden, at det går ud over kviernes kvalitet. Hvis der arbejdes for en bedre kvalitet af græsset, kan en større andel anvendes til de malkende samtidig med, at kvierne får en knap så grøn ration. Dermed kan det samlede proteinforbrug på ejendommen reduceres til gavn for både klimaregnskabet og bundlinjen.
