Kan man ikke få den, man elsker, må man elske den, man kan få

Tallene taler deres tydelige sprog. Hvert tredje job, der blive slået op, bliver ikke besat af en person med de kvalifikationer, som arbejdsgiveren ønsker sig. Sådan er gennemsnittet for alle brancher. Og sådan er det også i landbruget, der ligger på gennemsnittet for alle de erhvervsgrupper, der er med i opgørelsen over ’Den forgæves rekrutteringsrate’ FRR fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Men så hører ligheden også op. For mens mere end halvdelen af jobbene på landsplan forbliver ubesatte, gælder det kun for en tredjedel af de opslåede stillinger ude på landmændenes bedrifter. Til størstedelen af jobbene går landmænd tilsyneladende på kompromis med kvalifikationerne og ansætter nogen, der nok skal få det lært, som de ikke kunne i forvejen.

Er det så done deal, så man uden problemer kan aflyse al snakken om, at det er svært at finde folk, der vil være med til at malke, muge og køre i marken?

Næppe. Masser af historier fra vores læsere viser, at der er udfordringer i at finde de rigtige folk og fastholde dem. Men måske har smågriseproducent Mathias Broholm fundet opskriften på, hvordan det kan gøres.

Den nordjyske landmand lægger nemlig ikke skjul på, at opgaven med at lære fra sig er den, som han sætter allermest pris på. Derfor gør det heller ikke noget, at de nye ikke helt passer ind i skabelonen fra start. Det kommer de til.

For Mathias Broholm koster det ikke på bundlinjen, at han ansætter folk uden erfaringer, fordi han er med, hvor det kniber. Det er der, han bruger sin tid, og den synes han er givet godt ud.

I L&Fs tilbagevendende konjunkturbarometer-målinger svarer mange af virksomhederne i fødevareklyngen, at manglen på arbejdskraft begrænser deres muligheder for at følge med efterspørgslen. Om også landmænd generelt føler, at deres produktion står i stampe, fordi der mangler folk at tage, skal en kommende spørgeundersøgelse fra organisationen vise.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle