Bornholm kan bruges som eksempel på, hvilke forhindringer man kan møde under en regional sanering.
»Der kommer kun polte og sæd til Bornholm, og der kommer kun smågrise fra Bornholm, så på den måde har vi styr på transporten,« fastslog konsulent Stig Andersen, Bornholms Landbrug, på workshoppen om muligheder for at sanere landet for PRRS.
I efteråret stod han i spidsen for nogle møder mellem svinedyrlægerne på øen, hvor man diskuterede fremgangsmåden, hvis øens omkring 150 svinebesætninger skulle saneres for PRRS.
En af udfordringer ville være at få aktuelle oplysninger om smågrisenes PRRS-status. For ikke alene flyttes smågrise på kryds og tværs af øen. Det kan også været et problem, at mange sohold, der på papiret er PRRS-positive, i praksis sælger PRRS-negative 30 kgs-grise til deres aftagere.
»I nogle områder af Bornholm ligger besætningerne så tæt, at vi har risiko for gensmitte,« påpegede Stig Andersen.
Et andet problem er, at alle involverede besætningsejere skal overbevises om, at det er en god idé at sanere for PRRS.
»Jo mere man mærker sygdomsproblemer i sin besætning, jo mere motiveret er man. Men der er besætninger, der lever fredeligt og uden de store omkostninger med PRRS. De kan være svære at motivere,« fortalte Stig Andersen.
Han efterlyste nogle bedre tal for, hvad PRRS koster både i den akutte fase og i den mere kroniske form.
»Før vi kan få svineproducenter til at gå med i et saneringsprojekt, skal saneringsomkostningen belyses langt bedre end i dag,« sagde konsulenten.
Han mente på den anden side godt, at bornholmerne ville gå forrest og vise resten af landet, hvordan en PRRS-sanering kunne gribes an.
»Det vil uden tvivl gavne interessen, hvis der kommer godt med medieomtale og opmærksomhed fra resten af landet omkring Bornholm,« sagde Stig Andersen.
