DCH International blev startet, fordi ejerne mente, at dansk svineproduktions fremtid ligger i udlandet. Væksten kom dog først for alvor i 2006, hvor man startede produktion i Rumænien.

Metoderne til succes er at flytte dansk genetik, viden og praksis om svineproduktion til Rumænien.

I dag har virksomheden over 200 ansatte lokalt og udvider konstant. Målsætningen er fortsat høj vækst, som skal komme de 64 danske aktionærer til gode.

He-Va er en familievirksomhed i ordets dybeste betydning, startet på Mors i 1970’erne og undervejs i generationsskifte.

Successen skyldes blandt andet, at He-Va tidligt begyndte at eksportere sine harver, tromler og såmaskiner, og netop på eksporten finder virksomheden sin vækst i disse år. God økonomistyring har altid været i højsædet. Virksomheden havde en soliditet på hele 49 procent ved udgangen af 2012.

Fra at have været et monopolselskab med eneret til på salg af dansk svinegenetik i udlandet, har Danbred fået en masse nye konkurrenter, siden konkurrencen blev givet fri for få år siden.

Efterspørgslen buldrer dog derudaf efter de højtydende danske svin, især fra de fjerne markeder som Kina og Nordamerika. Her har Danbred de senere år etableret samarbejder om opformering af svin, så man kan matche priserne.

Aldrig nogensinde tidligere har priserne været så høje. Den ene rekord, i såvel auktionsomsætning, antal skind og på prisen på det enkelte skind, er blevet slået efter den anden.

Langt størstedelen af produktionen sælges til Kina. Her købes stadig flere produkter af den voksende middelklasse, som Kopenhagen Fur målrettet har satset på i tyve år, blandt andet via samarbejder om uddannelse af butikspersonale og designere.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle