Klædeligt, hvis en mand tog MeToo op her på delegeretmødet

»Jeg er ikke sart, og der skal være plads til, at der ryger nogle sjove bemærkninger af sted. Men jeg er glad for, at vi er blevet opmærksomme på, hvad der er i orden at sige.

Faktisk synes jeg, at det ville være klædeligt, hvis der var nogle mænd, der tog emnet om krænkelser op her på delegeretmødet. MeToo og krænkelser er bestemt noget, som vi snakker om både i SLF og herhjemme.

Nogle gange tager mænd sig i, at ’ups, sådan må jeg jo ikke sige’, og det synes jeg er helt på plads.

Hjemme på bedriften har jeg løbende en snak med de ansatte om den måde, som vi taler med hinanden på. De synes vist, at jeg er noget skrap, men det er jo chefen, der sætter standarden, og der er ingen, der skal føle sig krænket.

Når det er sagt, så kan jeg godt blive bange for, at vi risikerer at fjerne fokus fra de grove sager, hvis små sager bliver blæst stort op. Jeg er helt med på, at der er tale om en krænkelse, hvis nogen føler sig krænket, og krænkelser kan omhandle andet end køn og sex.

Men det værste, der kan ske nu, er, hvis folk bliver trætte af at høre om MeToo-sager«.

//aiv

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle