Kommunerne må ikke tænke økonomisk, når unge med særlige behov skal i uddannelse.
Unge med særlige behov, der gerne vil tage en uddannelse f.eks. indenfor landbruget oplever, at kommunerne spænder ben for deres ønsker, men kommunerne skal tage højde for flere forhold i deres planlægning, siger Jan Bauditz, chefkonsulent i afdelingen Børn & Uddannelse i KL. »Når det handler om uddannelsestilbud, hvor kommunen har et stort ansvar, f.eks. STU (Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse), er det en stor udfordring. Kommunen skal lytte til den unges ønsker, tage hensyn til lægelige og sociale ekspertvurderinger, og samtidig tage stilling til det økonomiske. STU-uddannelserne er dyre, men det må ikke komme forud for den unges ønsker,« siger han.
Komplicerede og ikke gennemsigtige regler
Formand i Foreningen Ligeværd Jørn Lehmann oplever, at kommunerne kun gar uddannelsestilbud til unge i deres egen kommune, selvom de frit burde kunne vælge. Han mener, kommunerne har en økonomisk gevinst. Reglerene siger, at den kommune, den unge kommer fra, skal betale for STU-uddannelsen, selvom uddannelsen ligger i en anden kommune. På spørgsmålet, om der er en økonomisk gevinst for kommunerne i at beholde de unge, svarer Jan Bauditz: »Det er et spørgsmål, man ikke sådan principielt kan besvare. Det er ret kompliceret, og reglerne er ikke helt så gennemsigtige.«
Faktaboks
- STU er en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse
- Den skal klæde udfordrede unge på til et ungdoms- og voksenliv
- Forløbet tager afsæt i og hensyn til den enkelte unges kvalifikationer, interesser og behov
