Klima og kvæg – sådan er bedriften påvirket

Af Maike Brask, Økologirådgivning Danmark

Er du forvirret over klimadebatten? Eller træt af, at køerne hele tiden kaldes for ’Sorte Per’? Begge dele er helt forståeligt. Der flyver forskellige tal, artikler og beregninger rundt, men ikke alt er fra lige pålidelige kilder.

Lad os flytte fokus til den enkelte bedrift. De danske landmænd gør det nemlig rigtig godt sammenlignet med deres kolleger i udlandet. Derfor skal vi kæmpe for at beholde vores plads i fødevarebranchen, også fordi samfundet bliver meget sårbart, hvis vi gør os afhængige af fødevareimport.

Der er rigtig mange ting, der kan gøres på en kvægbedrift, som gavner både klima og økonomi, så det er helt oplagt at gå i gang.

Undgå spild

Tænk produktionen igennem. Alle former for spild skader klimaet. Det starter med foderet. Hver kg foder har sit eget klimaaftryk, allerede inden det havner på foderbordet. Græsprodukter har for eksempel et meget lavt klimaaftryk, fordi græsset binder meget kulstof i jorden og dermed trækker CO2 ud af atmosfæren. Hvad angår kraftfoder, har soja og palmeprodukter de højeste klimaaftryk, da deres produktion og transport ikke foregår på en bæredygtig måde. Alle fodermidler har udledt drivhusgas, og det er rent spild, hvis fodermidlet ikke omsættes til mælk. Det kan skyldes skimmel i siloen, varm ensilage eller dårlig foderudnyttelse, og alle disse punkter handler om management.

 

Sørg for en god produktivitet

Jo højere ydelse, des mindre energi bruges procentvis på vedligehold. Danske køer er generelt i den effektive ende af skalaen, så det er primært ydelsestab på grund af sygdom, stress og andre velfærdsproblemer, som skal undgås.

 

Færre vomme på bedriften

Køerne producer store mængder metan i deres vom, og det er svært at lave om på. Det, vi kan gøre, er at reducere antallet af vomme på bedriften. Overskydende kvier belaster både foderbudgettet og miljøet. Ved at reducere antallet af opdrætskvier til det nødvendige kan man hurtigt spare en del metan. I denne sammenhæng indtænkes alder ved første kælvning samt holdbarhed. En kvie, som kælver ved 27 måneder og holder i 2 laktationer, bruger mere end 50 pct. af sit liv uproduktivt. Hvis kvien kælver ved 24 måneder og malker i 3 laktationer, er det kun 40 pct. af hendes liv, hvor hun ikke producerer. Det betyder meget, når man får lavet et klimatjek.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle