Klima, vandmiljø og natur skal reddes i 2020

Klima, kvælstof og natur bliver nogle af de helt store emner på landbrugsområdet næste år.

I det danske folketing venter der især to store sværdslag i 2020, og de starter begge med k: Klima og kvælstof.

I december kom klimaloven, og i foråret skal den følges op af en klimahandlingsplan, hvor det bliver mere konkret, hvordan landbruget - og andre sektorer - skal komme i mål med reduktionen.

En detalje fra klimaloven er, at den alligevel ikke indeholder konkrete reduktionsmål for landbruget, men i stedet »sektorstrategier og indikatorer«.

Hvordan de strategier og indikatorer kommer til at se ud, bliver vi klogere på i 2020.

Kvælstof i fokus

Selv om regeringen allerede har taget hul på kvælstofdebatten, fortsætter det i 2020. Foreløbig har man kun taget hul på - og strammet - indsatsen et år frem, mens politikerne i det nye år skal blive enige om en langsigtet indsats.

Med nye efterafgrødekrav har regeringen allerede lagt hårdt ud, og det må bekymre i landbruget, hvis det er linjen fremover.

Måske kan en stærk søgning af minivådområderne, hvis ordning er blevet forbedret, formilde regeringens hårde tone.

Derudover nærmer vi os udløbet af den nuværende vandplansperiode. Det betyder, at der i december 2020 skal et udkast til nye vandområdeplaner i høring, og arbejdet kommer derfor til at køre næste år.

Naturen skal reddes

Naturen have en håndsrækning, mener regeringen, som i det nye år vil samle input til en ny natur-biodiversitetspakke.

Allerede nu bliver den dog kritiseret for at være for fodslæbende, og det bliver spændende, om den kan indfri de store løfter.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle