Debat af Antoni Stenger, Rødding, formand for Landbrugsrådgivning Syd og Sønderjysk Familielandbrug
En klimarapport finder det fordelagtigt at tvinge dansk landbrug i knæ med yderligere reduktioner i udledningen af drivhusgasser. De grønne klapper sig selv på skuldrene, mens de fleste i fødevareklyngen føler det som en iskold klimaskulder.
At forlange for eksempel 40 procents reduktion af CO2-udslippet i Danmark i 2020, som det eneste land i verden, er en tumpet leg med tal. Det vil have dyre konsekvenser for den almindelige dansker.
Fødevareklyngen står for en fjerdedel af den samlede danske vareeksport svarende til over 150 mia. varme velfærds-kroner. Og ifølge klimarapporten udgør udledningen af drivhusgasser fra landbruget kun en femtedel – det hænger jo meget godt sammen.
Velfærd koster klima, og vil vi have mere klima, så gambler vi med velfærden, men det er der ingen, der tør indrømme. Vi har plukket de lavthængende klimafrugter. Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholts udspil var en 37 procent reduktion i CO2-udslippet. Det er inden for realistisk rækkevidde. Ministeren fortjener ros for sin modige og kloge udmelding.
De sidste procenter på klimafronten er de absolut dyreste. Hvis landbruget skal have yderligere begrænsninger, risikerer vi at lukke nogle af verdens mest klimavenlige og effektive landbrugs- og fødevareproduktioner. Verden holder ikke op med at spise, bare fordi Danmark vil være foregangsland. Maden skal produceres, så hvorfor ikke give danske landmænd lov til at overleve og producere klimavenlige fødevarer.
Vi HAR allerede verdensrekord i reduktion af drivhusgasser. Hvorfor skal vi sætte velfærd og vækst i spil for tre procents signalværdi? Dygtige erhverv har nydt godt af den stigende interesse for klima og udviklet klimaløsninger til hele verden. Det er bare dejligt. Men har det globale klima råd til at miste verdens mest miljø- og klimaeffektive landbrug? Det mener jeg ikke!
