Hovednummeret i regeringens klimaudspil er en fordobling af strømproduktionen fra vindmøller på havet, men der er også penge til udvikling af landbrugsrettede, grønne tiltag.
En lang række af forslagene i regeringens klimaudspil, der kom onsdag, har betydning for landbruget. Det gælder for eksempel den fortsatte udvikling af biogas, varmepumper og en mulig forskning i og udvikling af klimaneutralt flybrændstof.
Biogas
Helt konkret afsætter regeringen 95 mio. kr. årligt i 2024 stigende til 230 mio. kr. fra 2025 til fortsat udbygning af biogas og andre grønne gasser. Den grønne gas skal udfase fossile brændsler, hvor det ikke er muligt at elektrificere.
Udnyttelse af husdyrgødning til biogas nedsætter både udledningen af klimagasser i landbruget og kan samtidig erstatte fossile brændsler. Det vil samlet set reducere CO2-udledningen med 0,3 mio. ton årligt fra 2030.
Varmepumper
I klimaudspillet foreslår regeringen også at støtte erstatning af fossile gasser med varmepumper. For eksempel kan en svinebedrift udnytte varme fra gyllekøling i stedet for at fyre med olie. En stor svinebedrift vil ifølge regeringens beregninger kunne reducere udledningen af klimagasser med 68 ton CO2 årligt.
I mejeriindustrien foreslår regeringen at konvertere fra gas til varmepumper, når det gælder spraytørring af mælkepulver. Et sådant projekt vil kunne reducere gasforbruget og udledningen af CO2 med 3.250 ton om året, svarende til udledningen fra 900 gasfyrede parcelhuse.
Gemme CO2 i jorden
Der er også afsat penge til at udvikle flydende biobrændstoffer. Det kan man ved at lave brint af vindmøllestrøm og i kombination med biogas lave brændstof til transportsektoren. Derfor er klimaudspillets store satsning på vindmøller på energiøer i havet heller ikke uinteressant for landbruget. Energiøerne svarer til en fordobling af, hvad der er på havene i dag.
Desuden er der penge til at hente kulstof ud af luften og lagre den i jorden. Det kan man gøre med Landbrug & Fødevarers og DTUs forslag om at lave flybrændstof, som netop har brug for penge til udvikling.
Grønt foregangsland
Finansminister Nicolai Wammen (S), miljøminister Lea Wermelin (S) og klimaminister Dan Jørgensen (S) fremlagde første del af klimahandlingsplanen onsdag, og ud over at tilgodese klima skal den skabe vækst og job herhjemme.
»Danmark skal være et grønt foregangsland, og derfor holder vi fast i de høje klimaambitioner, også selv om vi står midt i en historisk krise. Med etableringen af verdens to første energiøer tager vi hul på en helt ny epoke i det danske vindeventyr. Vi øger mængden af havvind massivt, og samtidig vil vi gøre det muligt at bruge den grønne strøm i tanken på lastbiler, fragtskibe og fly. Vi præsenterer en pakke, der både leverer CO2-reduktioner på kort sigt og lægger udviklingsspor ud til fremtidens klimaneutrale Danmark«, sagde klimaminister Dan Jørgensen.
Faktaboks
Klimahandlingsplanen:
- Første del af regeringens klimahandlingsplan består af seks spor.
- Ud over energiøer med havvind vil regeringen investere massivt i fremtidens grønne teknologier, øge energieffektiviseringer, sikre grøn varme til danskerne, omstille industrien og skabe en helt grøn affaldssektor.
- Planen skal både gavne klimaet og skabe fremtidens arbejdspladser.
