I sidste uge havde jeg, som mange af jer andre, travlt i marken. Alligevel kunne jeg ikke dy mig for at bruge lidt tid på at sætte mig ind i landbrugets nye klimaværktøj, ESGreen Tool.
Og jeg er rigtig glad for, at vi nu kan blive konkrete. Indtil nu har vi mest snakket, og kravene til landbruget har været kollektive. Skal vi flytte noget, skal vi finde løsninger ude på de enkelte bedrifter, og her kan klimaværktøjet hjælpe. Her begynder vi at sætte tal på, hvordan min og din bedrift helt konkret påvirker klimaet.
Der er mange normtal, så nogle kan måske fristes til at lægge armene over kors og tænke, at der er lang vej til et reelt regnskab. Men hvis man i stedet griber mus og tastatur, er der gode muligheder for dialog om, hvad der kan have en positiv indvirkning på aftrykket – eksempelvis nitrifikationshæmmere, methanhæmmere til koens vom, udtagning af lavbundsarealer og så videre.
Klimaværktøjet er et stærkt dialogværktøj til landmanden, og det giver dig mulighed for handling - særligt hvis det ses sammen med et virkemiddelkatalog. Du får et klart billede af, hvor du påvirker klimaet mest, hvor de lavthængende frugter gemmer sig, og hvilke tiltag der vil kræve større investeringer. Det giver dig en idé om, hvor du skal tage fat, og hvor meget de enkelte tiltag flytter hjemme hos dig selv.
Det giver også god mulighed for fidusflytteri fra landmand til landmand. Og så tror jeg, at det er en god idé at bruge tid sammen med dine rådgivere, så værktøjet bliver tilpasset præcist dine forhold.
I mit tilfælde er 20 procent af den samlede klimapåvirkning fra lavbundsjorder, og det motiverer mig til at finde ud af, om mine JB-numre står rigtigt. Og så er jeg blevet opmærksom på, hvad mine lavbundsjorder betyder, hvad jeg får ud af at levere til biogas, hvad kulstofopbygning i jorden kan flytte, og hvad det betyder, om jeg køber grøn energi.
Værktøjet er et stort, første skridt på vejen, og heldigvis bliver det bedre hele tiden. Bl.a. skulle det være stærkt på vej med automatisk overførsel af de aktuelle tal – og det er nødvendigt, hvis det skal være retvisende på den enkelte bedrift. Jeg glæder mig også til, at der er mulighed for benchmarking, når flere resultater ruller ind. Det at kunne sammenligne sig med naboen er nemlig en af de nemmeste måder at motivere os landmænd.
Har du svært ved at komme i gang, er det en super mulighed at tage til en af de mange klimadage landet over. Her er både netværk, videndeling og konkret hjælp til at komme i gang. Klimadagsordenen er buldret frem på 2-3 år, og det er vigtigt, at vi alle kaster os ind i kampen og rykker på det for at sikre, at dansk landbrug forbliver i førertrøjen, når vi taler omstillingsevne.
