Udnyttelse af plantebaseret biomasse til energiformål kan bidrage til at bremse den globale opvarmning.
Når plantebaseret biomasse afbrændes, udsendes der CO2, men da planten samtidig har indbygget CO2 under væksten, er CO2-udledningen neutral.
Muligheder og konsekvenser
I forskningsprojektet BioConcens, der finansieres af ICROFS, belyser vi muligheder og konsekvenser for produktion af biomasse til energiformål i et økologisk jordbrug.
Undersøgelsen tager udgangspunkt i et sædskifte, hvor majs indgår som energiafgrøde. Majs høstet som helsæd kan delvis raffineres til bioetanol. Reststrømmen fra bioetanol-produktionen kan yderligere fødes i et biogasanlæg under produktion af biogas.
Beregninger viser, at der fra 100 kg majs-biomasse kan dannes bioenergi svarende til 44 kg CO2. Med andre ord, så reduceres udledningen af CO2 fra afbrænding af fossile brændsler (benzin, olie eller kul) med 44 kg ved anvendelse af 100 kg majs til energiformål.
Restaffaldet fra energiproduktionen kan anvendes til jordforbedring og som N-kilde. I projektet har vi sammenlignet tre behandlinger:
1. Majs dyrket med tilførsel af 150 kg N i form af ubehandlet kvæggylle (rågylle)
2. Majs dyrket med tilførsel af 150 kg N i form af afgasset gylle + majs-biomasse fra biogasanlæg
3. Majs dyrket uden tilførsel af N (ubehandlet).
Udnyttelsesprocenten fra rågylle antages at være 75 procent og fra den afgassede gylle 100 procent.
Reduktion i udledning
Baseret på udbytterne har vi beregnet reduktionen i udledning af fossil CO2 der kan opnås pr. hektar dyrket areal under forudsætning af, at al majsen anvendes til energiformål. Da udbytterne varierer afhængig af gødningstilførslen, finder vi, at den teoretiske reduktion i fossil CO2 varierer fra 4,7 ton pr. hektar (ubehandlet) op til 7,4 ton pr. hektar (rågylle), angivet med højden på søjlerne i figuren.
Men tilførsel af kvælstofgødning til majsafgrøden giver anledning til udledning af andre drivhusgasser, herunder især lattergas. Modregnes klima-gevinsten i form af reduceret fossil CO2 med den udledte lattergas, opnås en væsentlig mindre gevinst. Dette er angivet ved den optrukne skravering på figurens søjler.
Det største tab af lattergas, og herved også den største reduktion i CO2-gevinsten, kunne vi se, når der blev tilført afgasset gylle + majs. Her blev CO2-gevinsten reduceret fra 6,9 ton pr. hektar til 2,7 ton pr. hektar. Hvis majsen dyrkes uden N (ubehandlet), er der næsten ingen lattergasudledning, og CO2-gevinsten er her stort set uændret. Det er især værd at bemærke, at netto-CO2-gevinsten ved dyrkning af majs uden N er sammenlignelig med eller endog højere, end hvis majsen dyrkes med tilførsel af N.
Resultaterne er baseret på målinger i vækstsæsonen 2008. Yderligere målinger gennemføres i 2009 for at belyse betydningen af eventuelle år til år-variationer i udbytter og kvalitet af biogasaffaldet. De langsigtede konsekvenser for jordkvaliteten, hvis ikke essentielle nærings- og strukturstoffer tilbageføres efter høst, bør også indgå i en samlet vurdering af majsdyrkning til energiformål.
