Det er Vitfoss i Gråsten der har importeret klovbeskæringsboksen, som John Thuesen benytter på Højlund. Den består af en boks, hvor der i boksens midte i bunden er en skumgummibeklædt bjælke. Når man hæver boksen, hviler soen på bjælken. Soens ben stritter ud på hver side af bjælken. Boksens sider støtter soen, så hun ikke vælter. Når boksen er fuldt hævet, er soens ben omkring en halv meter over gulvniveau.

"Jeg kunne godt ønske mig, at boksen kunne hæves endnu mere," siger John Thuesen. Han skal nemlig ligge på knæ og udføre klovbeskæringen.

"Ikke den bedste arbejdsstilling," siger han og tilføjer, at han nok burde bruge maske og handsker.

Faglig chef Hans Aae, Vitfoss, oplyser, at boksen koster 50.000 kroner. Denne pris inkluderer oplæring i klovbeskæring af en udlært klovbeskærer.

Boksen er lidt over to meter lang og vejer omkring 200 kg. Den er med elektrisk hejs og en sikkerhedsanordning der bevirker, at kurven ikke kan falde ned, hvis stålwiren skulle springe.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle