Ko-vending på vej: Overskud på malkekøer

Højere mælkepriser vil give positivt driftsresultat i 2017.

Mælkeprisen i 2017 spås i den nye seges-prognose at ligge over det normale, og det vil medfører en markant forbedring af indtjeningen hos de trængte mælkeproducenter. Driftsresultat efter ejerløn forventes i snit at ligge på godt 750.000 kr. Det er en forbedring på knap 1,2 millioner kroner i forhold til det forventede resultat i 2016.

Vendingen kommer efter en meget lav mælkepris fra efteråret 2014 til sommeren 2016, hvor indtjeningen faldt drastisk. Det voldsomme fald i prisen på mælk kan aflæses direkte på de konventionelle bedrifters driftsresultat i 2015 og i 2016, hvor en gennemsnitsbedrift forventes at få et samlet underskud efter ejerløn på godt 1,1 mio. kr. set over de to år. De store konventionelle bedrifters underskud efter ejerløn forventes på over to millioner kroner i 2015 og 2016 tilsammen.

Der er stor usikkerhed om prognosen for 2018, hvor der er regnet på en tilnærmelse til et mere normalt prisniveau for mælk.

Også godt for øko-køer

Indtjeningen på de økologiske bedrifter forventes fortsat høj i 2017. Økotillægget forventes aftagende, men stadig over det historiske gennemsnit.

På grund af et stigende øko-tillæg i 2015 og 2016 oplevede de økologiske bedrifter ikke samme fald i driftsresultatet og fik derfor et driftsresultat efter ejerløn på godt 300.000 kr. i 2015.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle