Kom ud over kanten, organisation

DEBAT

Jeg må konstatere, at 11.000 kg mælk pr. ko, gode medarbejdere der arbejder langt over 37 timer for en lavere løn, end man får i rådgivnings- og bestyrelsesbranchen, måske nok giver balance i den daglige likviditet men ikke skaber tillid til landbruget i finansverdenen og heller ikke kræfter til at videreudvikle bedriften.

Nu udsender I rådgivere og organisationsfolk og en ny opfordring til mig om at gøre mere. Og min organisation lover i reklamer flere grise og mere mælk til samfundet og falder på halen over en ny minister, der bebuder vækst i fødevareindustrien.

Den gode minister vil have kvalitetsvarer, mere natur, mere økologi og mere energiproduktion. Men intet af det sagte indikerer hjælp til mig som konventionel kvægbruger. Hvordan vil I forklare slagteriarbejderen, at han på trods af lønnedgang mister sit job, fordi I desværre har overset, at den første betingelse for job er, at bonden overlever ude på gården?

Nej, det er på tide at bruge alle kræfter på at forklare politikerne, at hvis der ikke straks kommer lettelser til primærlandbruget, får de masser af uplejet natur - men hverken flere grise eller mere mælk.

Hvorfor skriver jeg så et brokbrev igen? Jo, min lille plet af Danmark er værd at kæmpe for. De mennesker, der servicerer min gård, er værd at kæmpe for. De fire medarbejdere, der hver dag møder op på min gård for at gøre en indsats for dyr, planter og natur, er værd at kæmpe for. Især er det, fordi bedriften, der nu gennem 35 år har været min og min families hverdag, er værd at kæmpe for. Jeg under en ny generation den samme slags tilværelse.

Jeg tager gerne selv ansvar for mine beslutninger. Men I må snart gribe i egen barm og finde på andet end at fortælle os, at når bare vi gør som de fem procent bedste, overlever vi nok og holder tilmed de 100.000, der servicerer os, beskæftiget i gode job.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle